Piger kan godt regne den ud
03. juni 2008 kl. 17:10
på
P1
Når drenge er bedre til matematik end piger skyldes det ikke så meget at drenge skulle have en særlig begavelse fra naturens side. Det hænger snarere sammen med ligestilling mellem kønnene, mener ny forskning at vise.
I en artikel i det videnskabelige tidsskrift Science argumenterer en italiensk og tre amerikanske forskere for, at ligestilling mellem kønnene spiller en stor rolle for, hvor godt piger klarer sig i forhold til drenge i matematik. Historisk har drenge været bedre end piger til matematik, men jo mere ligestilling, desto mindre dominans.
Sum udgangspunkt har forskerne brugt besvarelserne fra 2003-udgaven af den internationale PISA-undersøgelse, hvor 276.165 15-årige fra 40 lande var oppe til en identisk prøve i læsning og matematik.
Danske piger placerede sig i matematik på en lidet flatterende 12. plads fra bunden. Det førte til at undervisningsminister Bertel Haarder (V) nedsatte et udvalg til forberedelse af en handlingsplan for matematik i folkeskolen.
Selve artiklen "Culture, Gender, and Math" fra Science den 30. maj 2008 kræver abonnement.
Det supplerende materiale er derimod tilgængeligt her.