Pressen er skeptisk over for OL
08. august 2008 kl. 17:10
på
P1
Det var klokken 14.00 dansk tid OL åbnede i Kina.
40 milliarder dollars har det kostet kineserne at gøre Beijing klar til OL og verdens bevågenhed. Og verdens bevågenhed får de i imponerende grad. Bare et kig i dagens aviser byder på OL-forsider over hele linjen. Sueddeutsche Zeitung spørger, om vi, det vestlige publikum, overhovedet har lov til at glæde os over årets OL.
Den franske avis Le Monde understreger igen, at dette OL er Kinas chance for at blive et fuldgyldigt medlem af verdenssamfundet, på trods af brud på menneskerettigheder, Og i The Wall Street Journal er der fokus på, at den heftige debat om OL, menneskerettigheder og storpolitik nærmest har gjort publikum OL-mættede allerede inden legene går i gang.
Det er altså ikke den udelte Kina-begejstring der præger den vestlige verdenspresse, så hvad ender Kina med at få ud af de mange OL-milliarder?
Medvirkende: Sven Burmeister, chef i Verdensbanken