Patienten der holdt op med at have AIDS
En behandling, der kan kurere HIV/AIDS, synes at være fundet. Eller i hvert fald principperne for hvordan sådan en behandling kan skrues sammen.
Store ord. Ikke desto mindre vover en række eksperter at tage ordene i deres mund efter at have set nærmere på en HIV/AIDS-patient, der virker til ikke længere at have sygdommen.
AMFAR, The Foundation for AIDS Research, har siden 1985 har uddelt 250 millioner dollars til over 2.000 forskningsprojekter. Pengene kommer fra private donationer.
I en kommende uddeling af forskningsmidler vil fonden prioritere projekter, der fortsætter ad den nu anviste vej.