Kasketforvirring og interessekonflikt
10. februar 2009 kl. 17:10
på
P1
Når forskere udtaler sig, gør de det så som fagpersoner? Eller gør de det for egen vindings skyld? Eller i en ikke altid lige gennemskuelig kombination af begge dele?
Den diskussion har netværket 'Læger Uden Sponsor' via dagbladet Politiken pustet. De bruger professor Arne Astrup fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet som eksempel på en, der har problemer med kasketterne, når han ved siden af professoratet har aktier i et firma, hvis produkter han taler godt om.
Medvirkende: Jacob Rosenberg, videnskabelig redaktør, Ugeskrift for Læger, overlæge på Herlev Hospital og professor i kirurgi ved København Universitet
Ugeskrift for Læger oplyser på sin hjemmeside, at bladets videnskabelige redaktør Jacob Rosenberg, der er overlæge ved kirurgisk gastroenterologisk på Herlev Hospital og professor i kirurgi ved Københavns Universitet, inden for de sidste tre år har haft følgende samarbejde med medicinalvirksomheder: Har modtaget forskningsstøtte indenfor laparoskopisk kirurgi fra firmaerne Johnson & Johnson, Covidien og Karl Storz, har været investigator på et studie om anvendelse af vævslim til hjernekirurgi, støttet af Baxter, samt at han er medlem af bestyrelsen i Dandrit Biotech A/S. De beskæftiger sig med forskning og udvikling af produkter til immunterapi ved blandt andet cancer.
Rart at vide, men om det er relevante oplysninger for hans medvirken i Orientering er derimod et ganske andet spørgsmål.
Ugeskrift for Læger satte i nr 38. i 2006 i tre artikler fokus på læger og interessekonflikter, læs dem her.