Penge til forsømte sygdomme
12. februar 2009 kl. 17:10
på
P1
Cyklen er en nyttig opfindelse med mange anvendelsesmuligheder. For eksempel kan der på bagagebæreren transporteres masser af medicin ud til dem, der har behov for behandling, men som ikke får den i dag.
Tropesygdomme med navne som elefantiasis, flodblindhed og sneglefeber berører næsten halvanden milliard mennesker. Men de kaldes forsømte eller glemte, fordi kun en brøkdel får den behandling, der faktisk findes.
Det vil Bill og Melinda Gates Fonden ændre på og har derfor doneret foreløbig 34 millioner dollars. Pengene skal blandt andet gå til storindkøb af medicin og distributionen skal for eksempel foregå ved hjælp af cykler.
Medvirkende: Morten Sodemann, overlæge i infektionsmedicin, klinisk lektor i global sundhed, Syddansk Universitet.