DANIDA mangler forståelse for kulturel forskelligartethed
25. marts 2009 kl. 17:10
på
P1
For halvanden måned siden holdt udviklingsminister Ulla Tørnæs en tale på Christiansborg hvor hun hyldede UNESCO-konventionens fokus på kulturel mangfoldighed.
Ministeren lagde vægt på kulturen som en vigtig byggesten i alle samfund og påpegede at kulturel forskelligartethed kan bane vejen for mental rummelighed og være med til at hindre voldelige konflikter.
Derfor mener den internationale organisation Fremuse, der arbejder for kunstnerisk ytringsfrihed, at det er mærkeligt og ærgerligt at lige præcis den dimension mangler i den statslige udviklingsorganisation DANIDAs udkast til en ny strategi for Demokratisering og Menneskerettigheder.
Medvirkende: Ole Reitov fra Fremuse.