Seksualundervisning med ringe effekt
31. marts 2009 kl. 17:10
på
P1
31. mar. 2009 18.14
Det er ikke fordi unge ikke ved, at de skal beskytte sig, når de debutterer seksuelt, men det er mere graviditet end kønssygdomme de ønsker at gardere sig mod.
For fjerde gang siden 1986 er 9. klasserne i Viborg blevet spurgt om, hvad de ved om det seksuelle og hvad de rent faktisk gør.
Resultaterne af den seneste udspørgen er netop blevet bragt i Ugeskrift for Læger. Heraf fremgår bl.a., at brugen af kondom er for nedadgående, mens flere bruger p-piller.
Orientering har talt med en af forfatterne til undersøgelsen om, hvad der ellers kan læses ud af de fire gange Viborgs 9-klasser er blevet spurgt.
Medvirkende: Finn Friis Lauszus, Overlæge, Gynækologisk Afdeling, Regionshospitalet, Herning.
Undersøgelsen kan læses i i Ugeskrift for Læger nr. 14, 30. marts 2009. Den er opdelt i tre artikler, plus en leder. Artiklerne er skrevet af reservelæge Jacob Lauesgaard Nielsen, praktiserende læge Jane Boelskifte, skolelæge Jørgen Falk, overlæge Finn Friis Lauszus og overlæge Kjeld Leisgård Rasmussen.