USAs troværdighed på spil i atomsag
17. april 2009 kl. 17:10
på
P1
Præsident Obama har gjort total atomafrustning til USA’s strategiske mål.
Men han har også sagt, at målet måske ikke bliver opnået i hans levetid.
Så det bliver afgørende for USAs troværdighed, at de første konkrete skridt på den lange vej klart fører mod det erklærede mål.
Amerikanske eksperter har længe fremhævet, at USA kun behøver nogle få hundrede atomvåben.
I dag indgår adskillige tusinde bomber i arsenalet. Men hvis arsenalet skal nedskæres så kraftigt, er det nødvendigt, at atomvåbens politiske og militære opgaver først begrænses.