preload loader
 

Jønke: Det er en kulturkonflikt

03. juli 2009 kl. 17:10 på P1

"Vi bruger ordet sjakal om de som vi med god grund foragter". Sådan indleder Hells Angels deres Sjakal-manifest, som omverdenen i denne uge fik en indsigt i.

I lang tid havde Hells Angels ellers nægtet, at de var en del af en bande- og rockerkonflikt.

Manifestet skal imidlertid forklare, hvad rockerne mener, der er grundstenen i konflikten og hvem de såkaldte sjakaler er, som de har vendt deres vrede mod.

Hells Angels afviser at manifestet er racistisk

Selvom Hells Angels afviser, at de er racister, så er anklageskriftet først og fremmest rettet mod arabere og muslimer. De skriver for eksempel: "at sjakalerne hovedsageligt findes blandt arabere" og et andet sted skriver de "at sjakalerne er nemme at genkende med deres stupide holdninger og feje handlingsmønstre".

Som et eksempel på en sjakal har Hells Angels lagt et videoklip med Lille A ud på deres hjemmeside. Det er ham som politiet mener er bandeleder af Blågårds Plads-gruppen, mens hans storebror, der bliver kaldt Store A, sidder fængslet.

Konfronteret med manifestet er Lille A ikke meget for at udtale sig: - Altså jeg gider slet ikke kommentere noget fra sådan en højreorienteret morder.

Adspurgt om han tror, at manifestet vil være med til at optrappe bande- og rockerkonflikten, svarer Lille A: - Det har jeg ingen kommentarer til.

Jønke har intet imod Store A

Imens rockernes hovedfjende nummer ét tilsyneladende er Lille A, så har Hells Angels' talsmand Jørn "Jønke" Nielsen ikke noget imod storebroren Store A.

Han mener ikke, at han er en sjakal ligesom broderen: - Jeg har sådan set ikke noget imod ham personligt overhovedet og jeg vil heller ikke betegne ham som en sjakal, siger Jørn "Jønke" Nielsen om Store A.

Mange af de skyderier der har været i København det sidste halve år har i følge politiet været mellem Hells Angels og deres støttegruppe AK81 på den ene side og Blågårds Plads-gruppen på den anden side.

Jønke: Det er en kulturkonflikt

Men Jørn "Jønke" Nielsen afviser, at der er en konflikt mellem de to grupperinger: - Vi er tidligere blevet spurgt om vi er en del af en konflikt, hvor vi har sagt nej til, at vi er en del af en krigslignende konflikt som sådan med to parter, men ja til, at vi er en del af en kulturkonflikt. Og det synes jeg vi har slået fast med syvtommersøm med Sjakal-manifestet.

Manifestet overrasker forsker 

Mie Femø Nielsen der er kommunikationsforsker ved Københavns Universitet er overrasket over Hells Angels' manifest og siger: - Der er ikke noget som helst ubehjælpeligt eller impulsivt, uovervejet over den tekst. De gør et meget stort nummer ud af at dette ikke handler om race, selvom de så siger, at arabere er overrepræsenteret.

Mie Femø Nielsen mener ikke manifestet er racistisk, men at teksten faktisk er mere avanceret end den mediedækning der har siden har været af den.

Hun mener der er tale om en professionel konflikt, idet Hells Angels i deres manifest ikke skærer alle over en kamp, men gør en dyd ud af at understrege, at de ikke har noget imod Store A og selv om de to grupper bekæmper hinanden offentligt, er det stadig muligt at have et godt personligt forhold. 

 

Send eller anbefal link

Af

Natascha Rée Mikkelsen

Medvirkende:

Mie Femø Nielsen, kommunikationsforsker ved Københavns Universitet, Jørn "Jønke" Nielsen og Lille A

 
 

Lyt til

Weekend

Ud over afgrunden på 1. klasse

19. maj 2012 17:10

Det var den franske sangerinde Mirelle Mathieau der havde kolossal succes med hittet Acropolis Adieau. En titel der i denne uge afspejler de fleste europæeres holdning til de græske politikere der heller ikke i denne uge fandt frem til en ny regering, men i stedet udskrev nye valg i næste måned.

 

Nyhedsbrev

Orienterings nyhedsbrev

Til- eller frameld dig et dagligt nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

 

Sendetider

Mandag til fredag kl. 16:10

Genudsendes:
Mandag til fredag kl. 22:10 og 03:10 på digital radio.

 

Hæder

Orientering Weekend med Jon Kaldan vandt årets Prix Radio, som bedste danske aktualitets- og nyhedsprogram.

 

Orientering vandt årets Prix Radio som årets drivetime program. Begrundelsen lød blandt andet at - Du bliver informeret og orienteret i verdensklasse. Får ny viden, andre synsvinkler og journalistik med hukommelse.

 

Kirsten Larsen får Nairobiprisen

Kirsten Larsen får blandt andet prisen for at formidle historier om store institutioner som FN, EU og Verdensbanken både levende og medrivende.

 

Astrid Fischer modtager ny journalistpris

Orienterings sundheds- og integrationsmedarbejder Astrid Fischer modtager som den første Advokatrådets nye journalistpris.

 

Orientering søndag

Orientering Søndag er ophørt fra maj 2011. Lyt til de 50 seneste programmer i arkivet her.

 

Download

De 2 hele timer stilles til rådighed her på sitet som mp3 og de enkelte indslag som Windows Media filer ca. kl 20.00.

 

Download

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Orientering > Indslag > 2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.