Tørklædedebatten er tilbage
22. juli 2009 kl. 17:10
på
P1
Orienterings hjemmeside har tekniske problemer. Der er derfor ingen lyd på historierne. Vi kæmper for at få løst problemet og beklager ulejligheden
For ti år siden blussede debatten om det muslimske tørklæde Hijabben op i Danmark for første gang. Det skete, da den dengang 17-årige Maria Mawla,ikke måtte bære hovedtørklæde ved kassen i stormagasinet Magasin i København.
Nu er samme Maria Mawla hovedperson i nøjagtig samme strid. Denne gang med det danske hjemmeværn, hvor Maria Mawla ellers er en succeshistorie inden for integration.
Mawla har uddannet sig til med våben i hånd at forsvare den danske nation og de danske værdier. Men det må hun ikke med islamisk hovedtærklæde - heller ikke selvom det er camouflagefarvet.
Begge sider er blevet firkantede
- Det eneste, som har ændret sig i debatten om muslimske kvinders tørklæder, de seneste ti år er, at begge sider er blevet mere firkantede og mere kompromisløse, siger forfatter og socialarbejder Aminah Tønnsen. Hun er pæredansk, men også troende muslim, og hun har valgt ikke at bære tørklæde.
Der er stadig ikke mange synlige udtryk ved Islam, der tilsyneladende uendeligt kan få debatten op på kogepunktet som de muslimske kvinders påklædning, og det er for nogle svært at forstå de kvinder, som stadig vælger at gå med tørklædet her ti år efter Maria Mawla første gang fik sindene i kog.
Jo større modstand, jo flere tørklæder
- Mange af de unge kvinder, som bevidst vælger tørklædet, vil som hovedsag altid nævne, at det er deres religiøse pligt. At det er noget gud har forordnet i Koranen, forklarer Aminah Tønnsen.
Men hun mener også, at der er en form for oprør i tørklædet.
- Jo større modstanden mod tørklædet bliver, jo mere indædt bliver man. Og som regel jo også mere firkantet og kompromisløs. Jeg tror, at der er flere der vælger at gå med tørklæde, fordi vi fx har en modstand på den politiske og religiøse højrefløj, siger hun.