preload loader
P1 - det giver mening
En båd med afrikanske immigranter

En båd med afrikanske immigranter eskorteres til den lille italienske ø Lampedusa.

Foto: Mauro Seminara © Scanpix

 

Stabilt flygtningepres på EUs grænser

29. juli 2009 kl. 17:10 på P1

Asylansøgere ankommer lige for tiden i stort tal søger Grækenlands kyster, Malta, den italienske ø Lampedusa og for eksempel også Spanien.

Men presset på EU som helhed er ikke øget synderligt - og der er i øvrigt heller ikke store, dramatiske ændringer af EU's regler for fordeling af asylansøgere undervejs.

Det siger forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Thomas Gammeltoft-Hansen.

Grækenland vil afskaffe appelmulighed
Avisen New York Times har også brugt spalteplads på EU's flygtningeproblem i form af en kommentar af Bill Frelick, der er direktør for flygtningepolitik i Human Rights Watch.

Ikke overraskende er han mere interesseret i asylansøgernes forhold i Grækenland end i EU's muligheder for at holde dem ude.

Bill Frelick skriver at den græske regering vil afskaffe appelmuligheden for asylansøgere. Landet har en pukkel på 30.000 ubehandlede appelsager og evner at se på 60 om ugen.

Det vil altså tage 10 år at komme igennem bunken - og hvis antallet af nye ansøgere i år bliver lige så højt som sidste år - ja så bliver det yderligere 20.000 ansøgere. Da de græske myndigheder i første instans kun godkender 0,05 procent af ansøgningerne vil de fleste altså gå videre.

Asylbehandling på fem minutter
Han fortæller om en ung afghaner, der som 13-årig flygtede alene fordi den lokale krigsherre truede med at dræbe ham, hvis ikke han blev dansedreng m. m. - altså lod sig prostituere.

Han asylbehandling tog fem minutter i et propfyldt lokale på en politistation, hvor tolken sagde til ham at han bare kom for at søge et bedre liv. Da han insisterede på at fortælle sin historie blev betjenten rasende og skræmte ham.

Det seneste dekret fra regeringen overlader det til politiet at tage sig af asylsagerne og afskaffer appelmuligheder. Det forværrer et i forvejen meget skidt system - hedder det fra Human rights Watch - som understreger at selve asylbehandlingen blot er det sidste trin i et system, der hele vejen igennem undlader at beskytte flygtninge og uledsagede børn.

 

Send eller anbefal link

Af

Kirsten Larsen

Medvirkende

Thomas Gammeltoft-Hansen

 
 

Lyt til

Weekend

Hukommelseskunster i skandalesag om statsløse

11. maj 2013 17:10

Var det af magtpolitiske hensyn eller bare rod i butikken, der afgjorde, at statsløse børn og unge blev svigtet af integrationsministrene?

 

Nyhedsbrev

Orienterings nyhedsbrev

Til- eller frameld dig et dagligt nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

 

Sendetider

Mandag til fredag kl. 16:10

Genudsendes:
Mandag til fredag kl. 22:10 og 03:10 på digital radio.

 


Nye omveje til Det Hvide Hus

P1 Serier 21. jan. 2013 13:03

Barack Obama tages for anden gang i ed som USA's præsident. I den anledning kan du høre tre ny-redigerede udgaver af Jon Kaldans reportager fra USA.

 

Økonomiske tænkere

Knaphedens lov har altid hersket. Der er et misforhold mellem, hvad folk gerne vil have, og hvad de kan få. Behovene er åbenbart umættelige, medens midlerne til at dække dem er begrænsede.

 

Download

Følg os på Twitter

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Orientering > Indslag > 2009

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.