Grib ind og stands verdens fattigdom
27. august 2009 kl. 17:10
på
P1
Det er de færreste, der bare vil gå forbi, hvis et barn er ved at drukne i en dam. De fleste vil redde barnet op - også selv om deres nye, dyre italienske sko bliver ødelagt.
Men hvor mange mennesker i den rige verden vil lade være med at købe de dyre sko, og i stedet give pengene til hjælp i fattige lande og måske redde fem børn.
Det vil den australske filosof og professor i bioetik Peter Singer lære alle os i den rige verden med sin nye bog "Det liv du kan redde".
En bevægelse af bevidsthed
- Mit succeskriterier er, at det skaber en verdensomspændende bevægelse blandt velstående mennesker, som skal gøre dem mere bevidst om, hvad de kan gøre for folk, der lever i ekstrem fattigdom, udtaler Peter Singer.
Hans håb er, at være med til at påvirke og ændrer kulturen i den velstående del af verden. Stod det til ham skulle det at dele sin velstand med folk i fattigdom gerne være indbefattet i den gængse opfattelse af, hvad det er at leve etisk korrekt.
Offeret man kan hjælpe, men ikke kan se
Peter Singer ligger stor vægt på er, at de fleste mennesker vil gå langt for at hjælpe et menneske de møder, som er i nød. I hvert fald når vi kan se dem. Men det nødstedte menneske i andet land som blot er en blandt mange, som vi ikke kan se og som man enhver jo kunne hjælpe føler vi ingen sådan forpligtigelse overfor.
- Det er grundlæggende set det som bogen forsøger. At få os til at overveje dette misforhold i vores opfattelse og ændre det, så vi tænker mere på de børn vi faktisk kan redde, siger Singer
Drop flaskevandet og red et barn
Peter Singer giver flere eksempler på, hvordan folk fra velstående lande hver dag bruger penge på ting de faktisk intet behov har for. Penge de kunne have givet til en nødhjælpsorganisation og gjort langt større gavn.
Eksempelvis nævner Singer, at en milliard mennesker rundt omkring i verden hver dag må leve for mindre end hvad forbrugere i rige lande som Danmark giver for en almindelig flaske kildevand.
Singer stiller spørgsmålet, om det egentlig er etisk korrekt når nu man har rent vand i hanen. Burde vi ikke droppe flaskevandet og give pengene til en nødhjælpsorganisation? Og hvis vi vælger vores luksusudgifter frem for at give pengene til nødhjælp lader vi så et barn dø? Et barn vi kunne have reddet?