preload loader
Kampala, Ugandas hovedstad

Slum udgør stadig hovedparten af Ugandas hovedstad, Kampala (arkivfoto).

Foto: Walter Astrada © Scanpix/AFP

 

Skrevet af: Eva Plesner og og Flemming Weiss Andersen

 

Med Gud som businesspartner

28. oktober 2009 kl. 17:10 på P1

Uganda har oplevet en væsentlig økonomisk fremgang siden årtusindeskiftet. I hovedstaden, Kampala, vidner shopping malls, billboards og osende trafikkaos om en voksende middelklasse, mens nybyggede luksusvillaer langs Victoriasøen og på de frodige skråninger i byens udkant vidner om dem, som har alt - og får alt.

Men slum udgør stadig hovedparten af hovedstaden, og hvordan får man andel i velstanden, når man ikke har en uddannelse, men til gengæld har en stribe børn at forsørge og måske endda hører til blandt de ti procent af befolkningen, som er smittet med HIV?

- Gud elsker en glad giver
Svaret er enkelt: Man skal give. Og jo mere des bedre. Allerhelst skal man give alt, hvad man har til Guds tjenere her på jorden. Eller rettere: Til de prædikanter i Pinsebevægelsen, der prædiker det såkaldte prosperity gospel - eller velstandsevangelium.

Disse prædikanter bliver der flere og flere af på verdensplan, og deres budskab lyder: Du skal så et sædekorn og høste hundredfold. Gud elsker en glad giver, og man må ofre for at gøre sig fortjent til at blive helbredt for AIDS, kræft, blindhed, gigt eller fattigdom.

I Uganda vælter pengene ind til prædikanterne, og det at blive pastor og grundlægge sin egen kirke er blevet synonymt med at blive rig meget hurtigt.

- Homoseksuelle, bedragere og falske mirakelmagere
Men ikke alle inden for pinsebevægelsen køber den åbenlyst kommercielle tilgang til religionen. En af velfærdsprædikanternes største kritikere hedder pastor Male og holder til i et beskedent, hvidmalet kontor i Kampala.

- Når mange af de kirkelige ledere mangler moralsk myndighed, så skyldes det ganske enkelt, at
kirken er en stinkende lort, siger den stilfærdigt udseende pastor.

Han kalder prædikanterne homoseksuelle, svindlere og bedragere, falske mirakelmagere, løgnere og tyve, og han siger, at der er tale om en mafia, hvor man dækker over hinanden.

- Det, der er sket, er, at folk har givet al deres rigdom til disse kriminelle. Folk er blevet fattige,
mens de kriminelle er blevet stinkende rige, siger han.

Velfærdsprædikanterne omgiver sig med Ugandas magtelite og er nærmest urørlige. Når anklagerne om alt fra finansskandaler til homoseksuelle sexorgier hober sig op mod dem, går de typisk til modangreb ved at sværte deres modstandere til med endnu værre anklager i medierne.

 

Send eller anbefal link

 

Lyt til

Weekend

Ny præsident trækker Finland i mere international retning

4. feb. 2012 17:10

Der bliver næppe spænding ved morgendagens finske præsidentvalg. Den borgerlige kandidat, Sauli Niinistö fører tårnhøjt i meningsmålingerne over sin grønne modkandidat.

 

Nyhedsbrev

Orienterings nyhedsbrev

Til- eller frameld dig et dagligt nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

 

Sendetider

Mandag til fredag kl. 16:10

Genudsendes:
Mandag til fredag kl. 22:10 og 03:10 på digital radio.

 

Hæder

Orientering Weekend med Jon Kaldan vandt årets Prix Radio, som bedste danske aktualitets- og nyhedsprogram.

 

Orientering vandt årets Prix Radio som årets drivetime program. Begrundelsen lød blandt andet at - Du bliver informeret og orienteret i verdensklasse. Får ny viden, andre synsvinkler og journalistik med hukommelse.

 

Kirsten Larsen får Nairobiprisen

Kirsten Larsen får blandt andet prisen for at formidle historier om store institutioner som FN, EU og Verdensbanken både levende og medrivende.

 

Astrid Fischer modtager ny journalistpris

Orienterings sundheds- og integrationsmedarbejder Astrid Fischer modtager som den første Advokatrådets nye journalistpris.

 

Orientering søndag

Orientering Søndag er ophørt fra maj 2011. Lyt til de 50 seneste programmer i arkivet her.

 

Download

De 2 hele timer stilles til rådighed her på sitet som mp3 og de enkelte indslag som Windows Media filer ca. kl 20.00.

 

Download

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Orientering > Indslag > 2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.