Gazastriben

Goldstonerapporten og dens anklager om krigsforbrydelser under Israels krig i Gaza spøger fortsat (arkivfoto).

Foto: Khaled Desouki © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Goldstone-rapporten spøger fortsat

06. november 2009 kl. 17:10 på P1

Hele 114 lande lande trykkede på ja-knappen, da FN's generalforsamling i nat tog stilling til et resolutionsforslag om Goldstonerapporten. Dermed vedtog de en resolution, som godkender rapporten, der blev offentliggjort i september.

Goldstone-rapporten er udarbejdet under ledelse af den anerkendte og erfarne sydafrikanske dommer Richard Goldstone, der selv er jøde og tidligere chefanklager ved FN's krigsforbryderdomstole for Det Tidligere Jugoslaven og Rwanda.

Hank til opgave at undersøge mulige krigsforbrydelser begået af Israel og bevæbende palæstinensiske grupper under Israels 22 dage lange offensiv i Gazastriben omkring årsskiftet.

- Løsrevet fra de faktiske forhold
Goldstone-rapporten konkluderer, at både Israel og de væbnede palsætinensiske grupper begik krigsforbrydelser og muligvis også forbrydelser mod menneskeheden under krigen i Gaza.

Men israelerne opfatter rapporten som et arabisk forsøg på at underminere dets militære og politiske lederes ry og afviste fra starten at samarbejde med Goldstones hold. Derfor langede Israel ikke overraskende hårdt ud efter FN allerede i morges.

Det israelske udenrigsministerium beskyldte resolutionen fra FN's Generalforsamling for at være 'løsrevet fra de faktiske forhold i området' og sagde, at Israel vil holde fast i retten til selvforsvar og fortsætte med at beskytte sin borgeres liv og levned mod trusler fra international terror.

Forbrydere kommer næppe for en dommer
Resolutionen fra FN's generalforsamling giver parterne tre måneder til at gå i gang med tilbundsgående undersøgelser af anklagerne om krigsforbrydelser, men resolutioner fra Generalforsamlingen er ikke bindende, før de er vedtaget i Sikkerhedsrådet.

Og det bliver denne resolution næppe. Hvis den lander på Sikkerhedsrådets bord, ventes USA nemlig at nedlægge veto for at beskytte Israel mod retsforfølgelse.

USA frygter, at kritik af Israels fremfærd under Gazakrigen vil skade den strandede fredsproces og spænde ben for amerikanernes ønske om at trække den fri af dødvandet. Under generalforsamlingens debat stillede USA sig tungt på Israels side og stemte imod resolutionen.

Der er altså ikke nogen reel sandsynlighed for, at israelske militærfolk eller politikere bliver stillet for Den Internationale Krigsforbryderdomstol.

 

Send link til:

 

Sendetider

Mandag til fredag kl. 17:10.

Genudsendes:
Mandag til fredag kl. 22:13.

 

Cavlingvinder 2009

Cavlingvinder 2009: Ministerens mindre demokratiske metoder

Jesper Tynells prisbelønnede radio-serie om, hvordan Beskæftigelsesministeriet i en række sager brød loven, bestilte misvisende tal, slettede belastende dokumenter og vildledte Folketinget.

 

Nyhedsbrev

Orienterings nyhedsbrev

Til- eller frameld dig et dagligt nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

 

Tema

Tema: EU-domstolens politiske indflydelse

1. dec. 2009 10:52

EU-domstolen spiller en mere og mere prominent rolle for dansk politik. Orientering følger her domstolens afgørelser og udviklingen i dens rolle i EU.

 

Orientering Søndag

Ny strategi for Afghanistan-fred

Guderne skal vide for hvilken gang, vesten og den afghanske regering forsøger at lancere en ny strategi for at få standset kampene i den otte år lange krig i landet.

 

Panorama

Landinerne ser optimstisk på fremtiden

Panorama besøger ladinerne - en lille befolkningsgruppe i den italienske provins Sydtyrol.

 

TV- og radio

 

Hent Orientering som podcast

 
   
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Orientering > Indslag > 2009

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.