preload loader
Tamiflu

Foto: Tim Wimborne © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Tamiflu-sag skaber debat

09. december 2009 kl. 17:10 på P1

Influenza-medicinen Tamiflu synes - ifølge en ny undersøgelse - kun at have en yderst beskeden effekt.

Alligevel er Tamiflu både blevet godkendt og sælger godt.

Men det er svært at kritisere medicinalvirksomheden Roche, der fremstiller præparatet, for de har bare fulgt gældende regler. 

Tamilflu uden stor betydning
I virkeligheden er der ikke så meget nyt i, at der sættes spørgsmålstegn ved effekten af Tamiflu, for det har der været gjort i flere år.

Det nye er, at de britiske sundhedsmyndigheder i sommer bestilte en uvildig undersøgelse hos det internationale forskersamarbejde Cochrane, og at denne undersøgelse netop er blevet offentligjort i det ansete lægevidenskabelige tidsskrift "British Medical Journal".

Som Tom Jefferson fra Cochrane-samarbejdet forklarer til det britiske Channel4 News, så fandt gruppen ingen overbevisende tegn på, at Tamiflu gjorde nogen forskel i form af færre hospitalsindlæggelser eller lungebetændelser.

Konklusionen adskiller sig ikke meget fra den som den samme gruppe nåede frem til i 2006, og som er grunden til, at der i hvert fald i visse kredse stilles spørgsmål ved effekten af Tamiflu.

Cochrane-samarbejdet fandt frem til sine konklusioner ved at finde de videnskabelige artikler, der er offentliggjort i fagtidsskrifter om emnet, holde dem op mod hinanden og udfra det prøve at uddrage, hvad der måtte være holdbart.

Fravalgt positive resultater
I den nye undersøgelse har Cochrane gjort noget, der nok i den kommende tid skal give en del debat blandt forskere.

De har nemlig fravalgt den undersøgelse, der både kan opregne de mest positive effekter af Tamiflu, og som er den mest citerede i videnskabelige kredse.

Der er flere grunde til, at det vil blive omstridt.

Undersøgelsen sponsoret af Tamiflu-firma
Én er, at artiklen, der har den ansete schweiziske professor Laurent Kaiser som førsteforfatter, har været offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Archives of Internal Medicine.

For det burde borge for, at artiklen er det man kalder peer-reviewed, det vil sige godkendt af fagfæller inden den bliver trykt.

Når de valgte at se bort fra den, skyldtes det navnlig, at professor Kaiser og hans medskribenter udelukkende byggede på undersøgelser, der var sponsoreret af medicinalvirksomheden Roche, der fremstiller Tamiflu.

Men uanset grunden, så dét at fravælge artiklen åbner for kritik af, at man doktorerer sin resultater.

Intet baggrundsmateriale udleveret
En anden grund er, at sædvanlig Cochrane-praksis synes at være fraveget. Normalt er det, man ser efter i sømmene, offentliggjorte videnskabelige artikler og rapporter.

Men her har man også bedt om det råmateriale, artiklen bygger på. Uden at få det, som Channel4 News forklarede.

Til trods for, at han var førsteforfatter, lå Laurent Kaiser ikke inde med de rå data, men måtte henvise til producenten af Tamiflu - medicinalvirksomheden Roche.

Grunden til, at Cochrane-folkene i det hele taget var kommet på at spørge efter det bagvedliggende materiale, var at en japansk børnelæge efter grundig læsning af Cochranes første undersøgelse var kommet i tvivl om professor Kaisers artikel opfyldte et af de krav, man kan stille til en videnskabelig artikel:

At den skal kunne bruges som en form for opskrift, så andre forskere kan nå til de samme resultater, hvis de går frem som skrevet står.

Men noget manglede - og deraf behovet for at se råmaterialet, som professoren ikke havde og derfor måtte henvise videre til Roche.

Som et stykke af vejen var imødekommende - i og med de udleverede noget eller offentliggjorde det på deres hjemmeside, men ikke alt.

Tamiflu-historie del af større spil
Selv om det selvfølgelig kan være interessant - ikke mindst i denne pandemi-tid - om Tamiflu virker eller ikke virker, så er det ret beset ikke dét, der er det mest problematiske.

Rigtig interessant bliver det, hvis man som lederen i British Medical Journal ser historien om Tamiflu som blot en brik i et meget større spil.

For det, den for alvor viser noget om, er, at godkendelse af medikamenter bygger på en tillid, som der måske ikke er den store grund til at udvise.

Stoler på kontrol, der ikke udøves
Når det offentlige i dag har indkøbt og oplagret store mængder af Tamiflu, bygger beslutningerne på en formodning om, at nogen et eller andet sted i systemet - de godkendende myndigheder eller de peer-reviewed fagtidsskrifter - har set kritisk og grundigt på ikke bare den korte version, men hele materialet.

Realiteten er, at når det sker er det snarere undtagelsen end reglen.

Derfor kunne det være fristende at rette en anklagende finger mod det medico-industrielle kompleks, men som lederen i British Medical Journal betoner, så har Roche ikke gjort noget som helst forkert, men har holdt sig inden for hvad det nuværende system tillader.

Og det er just det, der er problemet: At systemet som vi kender det i dag ikke er i orden.

 

Send eller anbefal link

 

Lyt til

Weekend

Ny præsident trækker Finland i mere international retning

4. feb. 2012 17:10

Der bliver næppe spænding ved morgendagens finske præsidentvalg. Den borgerlige kandidat, Sauli Niinistö fører tårnhøjt i meningsmålingerne over sin grønne modkandidat.

 

Nyhedsbrev

Orienterings nyhedsbrev

Til- eller frameld dig et dagligt nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

 

Sendetider

Mandag til fredag kl. 16:10

Genudsendes:
Mandag til fredag kl. 22:10 og 03:10 på digital radio.

 

Hæder

Orientering Weekend med Jon Kaldan vandt årets Prix Radio, som bedste danske aktualitets- og nyhedsprogram.

 

Orientering vandt årets Prix Radio som årets drivetime program. Begrundelsen lød blandt andet at - Du bliver informeret og orienteret i verdensklasse. Får ny viden, andre synsvinkler og journalistik med hukommelse.

 

Kirsten Larsen får Nairobiprisen

Kirsten Larsen får blandt andet prisen for at formidle historier om store institutioner som FN, EU og Verdensbanken både levende og medrivende.

 

Astrid Fischer modtager ny journalistpris

Orienterings sundheds- og integrationsmedarbejder Astrid Fischer modtager som den første Advokatrådets nye journalistpris.

 

Orientering søndag

Orientering Søndag er ophørt fra maj 2011. Lyt til de 50 seneste programmer i arkivet her.

 

Download

De 2 hele timer stilles til rådighed her på sitet som mp3 og de enkelte indslag som Windows Media filer ca. kl 20.00.

 

Download

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Orientering > Indslag > 2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.