DF bag ny statistik om indvandrere
17. december 2009 kl. 17:10
på
P1
Hvem i dette land er dansker, og hvem har indvandrerbaggrund?
Det er et vigtigt politisk spørgsmål, som ligger til grund for meget debat her i landet.
Før kun to generationer - nu tre
Når det gælder statistik - altså fakta om indvandrere - så var det indtil for få år siden, Danmarks Statistik der alene fastlagde, hvem der var dansker, og hvem der havde indvandrerbaggrund.
Danmarks Statistik har siden 1991 opereret med to generationer:
1) indvandrere, som er født i udlandet
2) efterkommere som er født i Danmark af indvandrere.
Men den nye befolkningsfremskrivning, som Danmarks Statistik offentliggjorde i forgårs, er blevet til ud fra en ny definition af, hvem der har indvandrerbaggrund.
Og det er en definition, som er blevet til efter et politisk ønske.
Dansk Folkeparti har nemlig benyttet de årlige finanslovsforhandlinger til at stille krav og få sat penge af til ny statistik.
Penge på finansloven
Første gang fik partiet sat 1 millioner kroner af på finansloven for 2007 til, at Danmarks Statistik kunne lave én statistisk belysning - som det hed - af det, man kan kalde indvandrernes børnebørn.
På finansloven for 2008 fik Dansk Folkeparti sat penge af til en mere detaljeret statistik om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere.
Og på finansloven for 2009 fik partiet så sat penge af til, at Danmarks Statistik år efter år skal udarbejde en særlig befolkningsfremskrivning, som - i modsætning til de normale fremskrivninger - også skulle omfatte efterkommernes børn - den 3. generation.
Var statistikken retvisende?
Baggrunden for Dansk Folkepartis ønske - der blev delt af nogle af regeringspartiernes folketingsmedlemmer - var, at man ikke mente, statistikken var retvisende.
Blandet andet fordi nogle efterkommere statistisk set kunne blive til danskere, hvis en af deres forældre var født i Danmark og fik dansk statsborgerskab.
Desuden havde Dansk Folkeparti rejst spørgsmål om, hvorvidt der kunne være en stor kriminalitet blandt efterkommernes børn, som ikke kom frem i statistikken, fordi de blev registreret som danskere.
Efterkommeres børn
Det var på den baggrund, at Danmarks Statistik udarbejdede en ny kategori, som kaldes efterkommeres børn.
Definitionen indgår ikke i den almindelige statistik, men i en årbog om indvandrere i Danmark som første gang blev udsendt i slutningen af 2007.
Og i den første udgave kunne man konstatere, at der endnu kun er forholdsvis få børn af efterkommere, og at langt de fleste er under 10 år.
Af unge over 15 år var der kun 144, som kan kaldes 3. generationsindvandrere.
Men statistikken laves nu år efter år, da det er blevet en fast post på finansloven.
Resultat af de nye beregninger
Det er denne befolkningsfremskrivning, der var med i årbogen "Indvandrere i Danmark 2009", som udkom i tirsdags.
Her er Danmarks Statistik nået frem til, at hver sjette dansker vil have indvandrerbaggrund i år 2050 - altså være indvandrer, efterkommer eller barn af efterkommere.
I tal er det 1 million ud af 6 millioner.
Det tal dækker vel at mærke både folk med baggrund i vestlige lande og i ikke-vestlige lande.
Hvis man ser på dem med ikke-vestlige baggrund, vil det være hver ottende i 2050 - 12 procent.
I den almindelige befolkningsfremskrivning, som Danmarks Statistik udsendte i maj, er det omkring 9,5 procent af befolkningen der i 2050 ville være enten indvandrer eller efterkommer.
Knap hver tiende altså.