Terrorens nemme vej gennem YouTube
08. januar 2010 kl. 17:10
på
P1
Det er snart ved at være et årti siden, at der blev erklæret krig mod den internationale terrorisme. Som med alle langstrakte krige har parternes våben har undergået en enorm udvikling. Det gælder ikke mindst en af den moderne krigsførelses vigtigste våben - informationsteknologien.
Engang var de simple lydfiler og video, som Osama Bin Laden lader levere til den arabiske TV-station al Jazeera for at udbrede sine budskaber og forblive i erindringen, den smarte måde for terrorister at kommunikerer. Men internettets enorme ekspansion og udvikling af stadig smartere og mindre kamera- og mobilteknologier gør, at det ikke længere nødvendigt for terrorister at gå igennem den almindelige presse. Det konkluderer en ny amerikansk rapport.
Terror i propagandaens navn
Ifølge lektor Cori Bauber fra den amerikanske hærs krigsakademi, som har udarbejdet rapporten, så er terrorens mål altid at skabe omtale. Bygningerne der vælter og menneskerne som dør er blot rekvisitter i terrorens egentlige dagsorden og endelige mål. At sprede frygt så bredt og intenst som muligt.
Det er med dette mål i sigte, at terrorister kan gøre god brug af de moderne teknologier. For hvor det før var nødvendigt at ramme et mål, hvor man kunne være sikker på, at nyhedskameraerne ville fange det, så kan man nu med en kameratelefon selv optage terrorhandlinger og uploade billederne til videotjenester som YouTube. Herfra kan alverdens nyhedsmedier så frit tage billederne til at fylde deres konstant voksende sendeflader og hjemmesider.
Selvcensur som eneste udvej
Bauber anser terroristernes brug af informationsteknologien for regulær krigsførelse. Men hendes rapport bærer præg af, hvor problematisk det er at udforme en modstrategi til terroristernes nye, bedre muligheder for at sprede billederne af og frygten for deres ugerninger.
Resultatet er, at Bauber må opfordre til en højere grad af ansvar, selvcensur og selvbevidsthed hos de internationale medier. De må simpelthen holde op med at gå terroristernes ærinde og bruge billederne på deres hjemmesider og TV-flader. Men den type opfordring grænser til en aktivering af pressen i krigsførelsen. Og det er noget som det meste pressen, især i den vestlige del af verden, har forsværget siden Vietnam-krigen.