Det er ønsket om vold som radikaliserer
08. januar 2010 kl. 17:10
på
P1
En 28-årig somaliers overfald på Mohammed-tegneren Kurt Westergaard har endnu engang sat fokus på spørgsmålet om, hvad det er der kan få en ung muslim som er vokset op i Vesten til at begå terrorhandlinger.
Når det spørgsmål bliver stillet besvares det ofte med, at det er de unges religion, som spiller den største rolle i at radikaliserer dem. Islamismen udpeges som den primære katalysator til, at et ungt menneske kan udvikle sig til terrorist. Men opfattelse er en misforståelse ifølge Manni Crone, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og forsker i radikaliserede miljøer.
- Der har været en tendens til, at vi efter 11. september har forstået islam som det der udløste terror. I takt med, at man blev mere og mere religiøs blev man også mere og mere radikal. Men jeg tror ikke det er det, som er på spil, siger Manni Crone.
Volden radikaliserer
Manni Crone mener ikke, at den religiøse overbevisning er afgørende for at omdanne unge til terrorister. Derimod er det enkelte personer inden for de enkelte miljøer, som uafhængigt af deres religion er tiltrukket af ideen om voldelig handling.
- Der er nogle helt få personer i disse miljøer, som måske ikke er de mest ideologisk engagerede, men som er politisk engagerede. Det er de personer, som i langt højere grad er tiltrukket af handling, af militante aktiviteter og komme i kontakt med miljøer, hvor der er våben, fortæller Manni Crone.
Religionen strukturer
Trods afvisningen af islam som en enligt, radikaliserende kraft, så anerkender Manni Crone, at de religiøse miljøer danner nogle forudsætninger for potentiel radikalisering.
Eksempelvis fremstår islamisme i vesten som en modstandsideologi overfor det etablerede system. Derfor kan religionen fungere som overordnet struktur for en radikalisering.
- Hvis man er interesseret i islamisme, så er det her helt klart det ideale sted at gå hen, fortæller Manni Crone