En lufthavn, 5000 sikkerhedsfolk
08. januar 2010 kl. 17:10
på
P1
Siden en terrorist forsøgte at sprænge et amerikansk fly på vej fra Amsterdam til Detroit i luften har sikkerheden i lufthavne været under ekstra bevågenhed. Blandt andet har præsident Barack Obama givet sikkerheden i de amerikanske lufthavne den allerhøjeste prioritet.
Hvis der er et land i verden, hvor flysikkerheden ikke er til at spøge med, så er det Israel. Belært af 1970'ernes palæstinensiske flykapringer og terrorangreb, er Israel nok et af de lande, der længst har taget lufthavns- og fly sikkerheden dybt alvorligt.
En lufthavn, 5000 sikkerhedsfolk
Man er ikke i tvivl om, hvor seriøst israelerne tager deres flysikkerhed når man bevæger sig i nærheden af Ben Gurion lufthavnen i Tel Aviv. I 1972 var den scene for to gidselsituationer ombord på kaprede fly, men i dag er den en af verdens mest sikrede lufthavne. Og det til trods for at rejsende ikke skal smide sko eller bælte, og må tage alle de vandflasker man ønsker med i håndbagagen.
Jerusalem Post har rapporteret, at en mindre hær på omkring 5000 mand vedligeholder sikkerheden i Ben Gurion lufthavnen. Minimum 1000 af dem er på arbejde på et hvert givent tidspunkt, og de administrerer blandt andet de fem sikkerhedsringe, der efter sigende omkranser lufthavnen.
Screening på nationalitet og race
De mange sikkerhedsfolk stiller løbende spørgsmål til de rejsende, mens de bevæger sig igennem den ene sikkerhedsring efter den anden. Og deres spørgsmål er på ingen uovervejede. De bygger på en profil af potentielle selvmordsterrorist. Det fortæller den israelske psykologi professor og terrorekspert Ariel Mareri
- Tre fjerdedele af alle dem, som har begået selvmordsterrorangreb på verdensplan passer i den profil, så man kan lige så godt bruge den viden til at koncentrere sig om dem, påpeger Merari.
Ifølge Merari har 77 procent af alle selvmordsbombere været unge, ugifte muslimske under 29 år. Denne gruppe udgør derfor et godt udgangspunkt for at lede efter potentielle terrorister. Han mener, denne screening proces, i kombination med den afskrækkelse de mange spørgsmål som rejsende i Ben Gurion lufthavnen stilles, er ansvarlige for blandt årsagerne til man ikke har haft et terrorhandling i over 37 år.