preload loader
afghanistan

Foto: AFP PHOTO/Deshakalyan CHOWDHURY © scanpix

 

Skrevet af: Michael Andersen

 

Centralasien det nye Afghanistan?

26. januar 2010 kl. 17:10 på P1

Torsdag starter et topmøde i London om Vestens politik i Afghanistan, med deltagelse af alle de vestlige udenrigsmnistre samt blandt andre den afghanske præsident.

Topmødets officielle fokus er, hvilken rolle det internationale samfund skal spille i landets økonomiske og sociale rekonstruktion.

Taliban er ikke på retur
Men reelt kommer mødet også til at handle om, hvordan Afghanistans politiske fremtid ser ud - og ikke mindst hvordan man skal håndtere det nu uomtvistelige faktum, at Taliban ikke er på retur - tværtimod.

I går beskrev den amerikanske forsvarsminister Gates, Taliban som "en del af Afghanistans politiske landskab".

Andre vestlige ledere erkender - helst langt væk fra mikrofoner - at der næppe bliver fred i Afghanistan uden en eller anden form for magt-deling med talibanerne.

Tidligere Sovjet-republikker frygter Taliban
Men den slags snak får det til at løbe koldt ned ad ryggen hos Afghanistans naboer - som for eksempel landene nord for Afghanistan - de tidligere Sovjet-republikker i Centralasien.

For - siger eksperter fra regionen - i sin debat om tilbagetrækning ignorer vestlige analytikere og politikere fuldstændigt de videre konsekvenser heraf:

Hvis Vesten trækker sig ud, og overlader Afghanistan til Taliban, ja så eksploderer Centralasien.

Og så vil det være de tidligere Sovjetrepublikker, der grænser op til Afghanistan, som står alene tilbage med et forstærket Taliban.

Centralasien det nye Afghanistan?
Samtidig kan det betyde, at oprørere fra Afghanistan rykker nordpå til Centralasien.

Og det vil skabe ekstremisme og ustabilitet i Centralasien, hvilket - ifølge flere centralasiatiske forskere - vil få alvorlige konsekvenser.

Centralasien er ikke alene en region med 50 millioner fattige, undertrykte og stadig mere desperate indbyggere, men også med vigtige geopolitiske transport-ruter og energi-forekomster.

Og samtidig risikerer man, at Centralasien bliver det næste Afghanistan - en situation, som New York Times forleden beskrev.

 

Send eller anbefal link

Medvirkende

Parviz Mullojanov

 
 

Lyt til

Weekend

Ny præsident trækker Finland i mere international retning

4. feb. 2012 17:10

Der bliver næppe spænding ved morgendagens finske præsidentvalg. Den borgerlige kandidat, Sauli Niinistö fører tårnhøjt i meningsmålingerne over sin grønne modkandidat.

 

Nyhedsbrev

Orienterings nyhedsbrev

Til- eller frameld dig et dagligt nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

 

Sendetider

Mandag til fredag kl. 16:10

Genudsendes:
Mandag til fredag kl. 22:10 og 03:10 på digital radio.

 

Hæder

Orientering Weekend med Jon Kaldan vandt årets Prix Radio, som bedste danske aktualitets- og nyhedsprogram.

 

Orientering vandt årets Prix Radio som årets drivetime program. Begrundelsen lød blandt andet at - Du bliver informeret og orienteret i verdensklasse. Får ny viden, andre synsvinkler og journalistik med hukommelse.

 

Kirsten Larsen får Nairobiprisen

Kirsten Larsen får blandt andet prisen for at formidle historier om store institutioner som FN, EU og Verdensbanken både levende og medrivende.

 

Astrid Fischer modtager ny journalistpris

Orienterings sundheds- og integrationsmedarbejder Astrid Fischer modtager som den første Advokatrådets nye journalistpris.

 

Orientering søndag

Orientering Søndag er ophørt fra maj 2011. Lyt til de 50 seneste programmer i arkivet her.

 

Download

De 2 hele timer stilles til rådighed her på sitet som mp3 og de enkelte indslag som Windows Media filer ca. kl 20.00.

 

Download

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Orientering > Indslag

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.