Journalister opererer for åben skærm
26. januar 2010 kl. 17:10
på
P1
26. jan. 2010 16.39
Siden jordskælvet forrige uge i Haiti er nødhjælpsarbejdere, journalister og læger fra hele verden strømmet til - nogle for at hjælpe, andre for at rapportere fra katastrofen.
Men nogen nøjes ikke med at gøre det ene eller det andet.
Fire amerikanske tv-personligheder gør begge dele.
Gupta-effekten
En af dem er Sanjay Gupta.
Han er en amerikansk læge og journalist, der arbejder for CNN og lige nu er i Haiti for at rapportere fra det jordskælvsramte land.
Men på TV ser man ham ikke blot rapportere.
Han hjælper også de tilskadekomne for åben skærm.
For rullende kameraer løber han gennem gaderne, undersøger tilskadekomne, stiller en diagnose og lægger efterfølgende forbindinger på patienten.
Alle amerikanske netværk med på bølgen
De fire store amerikanske tv-stationer - ABC, NBC, CBS og CNN - har alle for første gang sendt lægeuddannede journalister i felten.
Her hjælper de til ved amputationer, operationer og ved fødsler.
De er læger hyret til at arbejde som journalister, og når de ikke er i Haiti sidder de normalt hjemme på de amerikanske tv-stationer forklarer befolkningen om sygdomme og skavanker.
Debatten raser over "Gupta-effekten"
Men den nye tendens skaber debat i USA.
Blandt de etisk bekymrede mediefolk hjemme i USA lyder kritikken, at de lægeuddannede journalister ser ud til at konkurrere om at udføre heltegerninger for rullende kameraer.
De understreger, at journalisten ikke bør være historien i sig selv. Og det er der etiske grunde til.
En af de klareste grunde er, at man risikere at gøre billedet uklart, når journalisten er med i historien.
Flere grunde til at slukke kameraet
For det første mener flere af kritikerne, at det er forkert, at journalisten fremmer en historie, hvor han eller hun selv er helten.
For det andet er der en risiko for, at uafhængighed og objektivitet går i fløjten.
Samtidig er der også en risiko for, at lægerne bliver presset til at gøre ting, de virkelig ikke burde - af hensyn til producerne og seertallene.
For det fjerde nævner flere af kritikerne, at det hovedsageligt er de fotogene ofre, der får behandling, mens der også skabes et afhængighedsforhold mellem patient og journalist.
Derfor synes de, at lægerne skal slukke kameraet, når de behandler.