preload loader
rønn

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech er på banen igen.

Foto: Foto: Jens Nørgaard Larsen © scanpix

 

Skrevet af: 

 

Splittelse i Venstre om integration

05. februar 2010 kl. 17:10 på P1

- Vi har brug for at få vurderet hvor stort et omfang, religiøse særkrav har, hvor vi er på vej hen, hvad vi vil med samfundet, og hvad skal vi have nogle overordnede regler for.

Sådan lød det i morges i Radioavisen fra tidligere velfærdsminister, tidligere formand for Folketingets integrationsudvalg og Venstre-kvinden Karen Jespersen.

Hun foreslår, at der bliver udarbejdet en undersøgelse af alle de religiøse særhensyn, som findes i Danmark.

Det sker oven på den voldsomme politiske debat, der blev udløst i går, da Berlingske Tidende fortalte om et møde kun for mødre på Holbergskolen i København.

Rønn lægger afstand til partifælle
Integrationsordførerne fra Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti støtter ideen om en undersøgelse af religiøse særhensyn.

Men i et interview med Orientering lægger den nuværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, der også er medlem af Venstre, skarp afstand til forslaget.

- Jeg mener, at en sådan undersøgelse er fuldstændig overflødig, siger hun.

En undersøgelse vil ifølge Birthe Rønn vise, at det danske samfund er indrettet efter, at vi har været kristne i 1000 år.

Samtidig vil vi se, at man nogen steder - fx ved konferencer hvor halvdelen er muslimer - tager praktiske hensyn ved blandt andet at spise det samme.

Og Birthe Rønn mener ikke, at det er særhensyn, som Karen Jespersen ellers beskriver det.

Det er i stedet praktiske hensyn.

Tillid til at skolerne gør det bedste
Birthe Rønn hopper heller ikke med på den bølge af kritik, der går på, at skolerne tager særhensyn, som det lyder i debatten om Holbergskolen.

- Jeg har helt tillid til, at skolerne stiller krav til dem, der ikke vil indordne sig.

Hun mener, at lærerne er blevet langt bedre til at stille de krav, der skal stilles, fordi de har VK-regeringens opbakning til det.

Samtidig understreger hun, at det er forståeligt, at nogle forældre siger fra, hvis skolen ikke kan garantere, at en lejrskole ikke ender i druk.

- Det ville mine forældre også have gjort, siger Rønn Hornbech.

Møder for mødre kan vise vejen
Birthe Rønn ser heller ikke møder for kun mødre, som et problem for ligestillingen, hvilket Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard har sagt.

I stedet er det centralt for den nuværende integrationsarbejde at lægge vægt på de grupper, der har en særlig brug for at vide, hvordan vi gør her i Danmark.

Og derfor har det - ifølge Birthe Rønn - også været en klar strategi at tage kvinder ud for sig for at give dem selvtillid, et netværk og viden om danske normer.

- Det nytter ikke noget, at hver gang man forsøger en ekstra indsats for integrationen, at man så råber op og siger, at det ikke opfylder de danske normer.

Hun sammenligner det med dengang, der skulle flere kvinder ind i politik. Der holdt man også møder med kun kvinder.

Frihed, lighed og kønsligestilling
Birthe Rønn mener, at vi skal være her alle sammen, men siger:

- Det er ikke meningen, at vi skal lave os om som danskere.

Hun fortsætter:

- Det er normerne om frihed, lighed og ikke mindst kønsligestilling, som er helt afgørende i det danske samfund. Det må alle rette sig ind efter.

Samtidig understeger hun, at vi ikke er på vej mod et opdelt samfund, hvilket står i kontrast til Karen Jespersens holdning.

- Jeg tror, at der er nogen, der har muslimer alt for meget på hjernen, siger Birthe Rønn.

Langt de indvandrere er blevet langt bedre til at integrere sig, fortæller hun.

Frygt for had til religion
Det hun er bange for er, at religionerne bliver lagt for had:

- Jeg synes at man skal passe på, at man ikke lægger religionsudøvelsen for had.

Hun fortsætter:

- Og hvis det er muslimer, man vil ramme, så skal man være helt klar over, at man også rammer kristendommen.

 

Send eller anbefal link

Medvirkende

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech

 
 

Lyt til

Weekend

Ny præsident trækker Finland i mere international retning

4. feb. 2012 17:10

Der bliver næppe spænding ved morgendagens finske præsidentvalg. Den borgerlige kandidat, Sauli Niinistö fører tårnhøjt i meningsmålingerne over sin grønne modkandidat.

 

Nyhedsbrev

Orienterings nyhedsbrev

Til- eller frameld dig et dagligt nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

 

Sendetider

Mandag til fredag kl. 16:10

Genudsendes:
Mandag til fredag kl. 22:10 og 03:10 på digital radio.

 

Hæder

Orientering Weekend med Jon Kaldan vandt årets Prix Radio, som bedste danske aktualitets- og nyhedsprogram.

 

Orientering vandt årets Prix Radio som årets drivetime program. Begrundelsen lød blandt andet at - Du bliver informeret og orienteret i verdensklasse. Får ny viden, andre synsvinkler og journalistik med hukommelse.

 

Kirsten Larsen får Nairobiprisen

Kirsten Larsen får blandt andet prisen for at formidle historier om store institutioner som FN, EU og Verdensbanken både levende og medrivende.

 

Astrid Fischer modtager ny journalistpris

Orienterings sundheds- og integrationsmedarbejder Astrid Fischer modtager som den første Advokatrådets nye journalistpris.

 

Orientering søndag

Orientering Søndag er ophørt fra maj 2011. Lyt til de 50 seneste programmer i arkivet her.

 

Download

De 2 hele timer stilles til rådighed her på sitet som mp3 og de enkelte indslag som Windows Media filer ca. kl 20.00.

 

Download

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Orientering > Indslag

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.