Westerwelle vild med EU-hær
08. februar 2010 kl. 17:10
på
DR1
Den nye tyske udenrigsminister Guido Westerwelle fik sat danske sind i kog på dettes års sikkerhedskonference i München.
Det gjorde han ved at sige, at han og Tyskland på lang sigt mener, at der må oprettes en Europa hær, nu hvor Lissabon-traktaten er vedtaget:
- Med Lissabontraktaten har vi startet et nyt kapitel. Den europæiske union er blevet mere demokratisk og mere parlamentarisk.
Han fortsatte:
- Lissabon er ikke et slut men et startpunkt. Således viser traktaten frem mod en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.
Og sluttede sætningen af ved at sige:
- Det langsigtede mål er skabelsen af en europæisk hær under fuld parlamentarisk kontrol. Den europæiske union må leve op til sin rolle som global aktør.
Udenrigstjenesten stor betydning
Og ifølge kontorchef Joachim Finkelmann fra Forsvarsministeriet, så har Lissabon-traktaten stor betydning for forsvarssamarbejdet.
Den strømliner nemlig det samarbejde, der hidtil har været på det sikkerhedspolitiske og forsvarspolitiske område
Han nævner, at det særligt giver sig til udtryk i en EU's nye udenrigsminister og den fælles udenrigstjeneste, som er det helt store element i traktaten.
For det betyder for det første, at man får et diplomatisk værktøj ude i verden, hvor konflikterne må være. Og det kan bringes i spil, når der er konflikter.
For det andet betyder det, at man i det hele taget får større opmærksomhed omkring, hvad der foregår ude omkring i verden. Og på den måde kan man agere tidligere.
Tættere samarbejde om militæret
Men det stopper ikke her.
Joachim Finkelmann nævner også, hvordan der også sker andre ændringer som følge af Lissabontraktaten.
- Nogle lande kan, hvis de vil, gå sammen i lidt tættere samarbejde om udviklingen af militære kapaciteter. Det er også et væsentligt element, siger han.
Derudover undersreger han, at der i det hele taget lagt op til, at EU's indsatser fremover bliver mere koordinerede mellem dem militære og civile side.
Det ser man blandt andet ved, at udenrigsminister Asthon både er udenrigsminister og næstformand i Kommissionen, beskriver han.
Forholdet mellem EU og NATO
Men det betyder ifølge Joachim Finkelmann ikke, at EU bliver en konkurrent til NATO.
Han tror i stedet på, at EU og NATO i fremtiden vil operere samme steder, men lave forskellige ting, som man fx har set det i Afghanistan.
Men det kræver dialog mellem de to organisationer, og her er der et udviklingspotentiale, for dialogen er ikke så god i dag, nævner Joachim Finkelmann.
Samtidig husker han på, at EU's militære operationer er noget mindre end NATO's militære operationer.
- EU's hurtige udrykningsstyrker og deres kampgrupper består af 1500 mand, og det er jo en meget lille enhed, som man stort set ikke arbejder med i NATO-operationer, siger han.
Ingen perspektiver for EU-hær
Samtidig understreger han, at en EU-hær ikke står lige rundt om hjørnet, og at medlemslandene derfor ikke skal forpligte sig på en EU-hær:
- Det ligger ikke umiddelbart i Lissabon-traktaten at der følger forpligtelser med på det område.
Han fortsætter:
- Som det fremgår af traktaten, så kan man have en udvikling, der peger hen imod en europæisk hær, hvis landene ellers i enstemmighed bliver enige om det.
Men han ser slet ingen perspektiver for det på nuværende tidspunkt.
Derfor hørte Joachim Finkelmann heller ikke Westerwelles kontroversielle udmeldinger som en programerklæring.
- Jeg opfattede det ikke som en programerklæring. Jeg opfattede faktisk hans tale som en gennemgang af en række visioner for, hvor han gerne så EU-samarbejdet bevæge sig hen.
Problem for Danmark?
Joachim Finkelmann mener dog, at det på længere sigt kan presse Danmark at stå uden for det europæiske forsvarssamarbejde.
For der er ifølge Joachim Finkelmann en generel tendens til, at forsvarsbudgetterne er under pres i Europa, samtidig med at der er behov for militære indsatser rundt omkring i verden.
Og derfor mener han, at det er klart, at man vil se mange lande, som søger mod mere samarbejde om udvikling af kapaciteter og anskaffelse af militært udstyr.
Og det kan sætte Danmark under pres, siger Joachim Finkelmann:
- I den udstrækning at det samarbejde kommer til at foregå i EU-regi, så vil det også have stor betydning for Danmark.
Han fortsætter:
- Så vil vi komme under betydligt pres, ford vi naturligt vil være en mindre attraktiv samarbejdspartner, idet vi ikke kan være med i den slags projekter. Så jeg tror, at det har store konsekvenser for Danmark som sådan, at vi har et forbehold.