Taberdrenge er fremtidens udfordring
09. februar 2010 kl. 17:10
på
P1
Taberdrenge bliver de kaldt - dem der ikke får anden uddannelse end den, der gives i folkeskolen.
De er ufaglærte, der bliver ved med at være ufaglærte, og for manges vedkommende kan de se frem til et liv på offentlig forsørgelse.
17 års indsats til ingen nytte
Og taberdrengene kan hurtigt blive en alvorlig trussel mod samfundsøkonomien.
For der bliver flere af dem, og de får sværere ved at finde arbejde.
Og det til trods for, at det siden 1993 har været skiftende regeringers mål, at 95 procent af en årgang skulle have en ungdomsuddannelse.
Som leder af den koordinerede tilmelding Jacob Lange siger det:
- Det er gået lidt op og ned, men i de sidste år er det igen gået i den forkerte retning.
Hver femte gennemfører ikke andet end grundskolen i dag. Og sådan var det også for ti år siden.
Feminint uddannelsessystem
Jacob Lange mener, at man til dels kan give uddannelses-systemet skylden.
Han peger på, at det er bemærkelsesværdigt, at pigerne trives så godt i uddannelsessystemet, mens drengene ikke trives.
Han siger:
- Og jeg tror altså også, det hænger sammen med den måde, man underviser på - hele den danske tradition og de lærebøger man bruger.
Det går - ifølge Lange - galt for drengene allerede efter 1. eller 2. klasse, hvor de for alvor skal lære at læse og skrive.
Og det betyder, at de sidder i 4. klasse uden at forstå, hvad der bliver sagt.
Boligpolitik og fællesskaber
Forskningsleder Naomi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning har dog et andet fokus.
Hun understreger, at det ikke kun er uddannelsessystemet, som bærer skylden.
I stedet skal man have et bredere perspektiv, når man skal forklare, hvorfor mange drenge ikke får en uddannelse.
- Det handler om hvordan vi indretter vores uddannelsessystem, det handler om hvilke tilbud, vi har til de unge. Og så handler det ikke kun om, hvad der foregår i uddannelsessystemet, men også om hvad det er for en boligpolitik, hvilken integrationspolitik og socialpolitik, vi har.
Naomi Katznelson understreger også, at det er fællesskaberne i skolerne, som skal hjælpe unge med at komme gennem uddannelserne.
De unge skal føle, at det er deres skole, og at der er brug for dem, selvom de ikke er meget fagligt stærke.
Og det er ikke tilfældet for mange af de fagligt svage unge, som kun bliver målt på, om de kan læse, skrive og stave.
Ikke alle bliver sociale tabere
Men ifølge statistiker og kønsforsker Inge Henningsen vil der også i fremtiden være mulighed for at blive til noget uden en formel uddannelse.
- Jeg tror ikke, at de alle sammen er potentielle sociale tabere, siger hun.
Hun nævner, at der er store områder i samfundet, der den dag i dag ikke er uddannelsesdækkede.
For eksempel er der mange inden for kreative medier, velvære og i hotelbranchen, som er selvlærte eller får uddannelser i udlandet, fordi uddannelsessystemet ikke har fulgt med til de behov, der er i samfundet.
I Hotel- og Restaurationsbranchen sidder 25 procent af de u-uddannede mænd i topstillinger.
Hun understreger, at unge også fremover kan blive til noget, selvom de ikke har en formel uddannelse.
- Det kan godt være, at formel kompetence kommer til at spille en større rolle, men jeg tror stadig at det vil være sådan, at man også i visse brancher og i visse områder uden uddannelse faktisk kommer op i systemet, - blandt andet fordi man er dygtig.