preload loader
Bangla 3

Grænsen mellem Bangladesh og Indien

 

Skrevet af: Mads Damm og Sisse Lund Harder

 

12-årig pige dræbt af grænsevagter

15. februar 2010 kl. 17:10 på P1

Om aftenen den 6. november 2009 blev en 12-årig pige skudt og dræbt i grænselandet mellem Bangladesh og Indien.

Pigen levede i Bangladesh og skulle den aften ud for at hente geder hjem med to veninder.

Pigens geder græssede meget tæt på et stort pigtrådshegn, som den indiske regering har opført mellem Bangladesh og Indien.

Et hegn som har gjort livet farligt for de tusinder af bangladeshere, der bor langs grænsen.

Hegnet skyld i drabet
Hegnet er i alt 4.000 kilometer langt og har været under opførelse siden starten af 1980'erne.

I marts 2010 vil det stå færdigt.

Men hegnet er ikke bygget på selve grænsen mellem de to lande.

Det er bygget 150 meter inde på indisk territorium.

Det ved mange af de borgere fra Bangladesh, som bor i grænseområdet, dog ikke.

Og da de samtidig er fattige og mangler land til at dyrke deres korn på, sker det tit, at de bevæger sig så tæt på hegnet, at der bliver råbt og skudt efter dem.

800 dræbt siden årtusindeskiftet
Derfor er drabet på den 12-årige pige heller ikke enestående.

En menneskerettighedsorganisation i Bangladesh anslår, at de 80.000 indiske grænsestyrker, som bevogter det lange hegn, ofte er indblandet i dødbringende skudepisoder.

Siden 2000 er mindst 800 bangladeshere dræbt i grænselandet.

Men på trods af de mange drab på Bangladeshere i deres eget land - begået af nabolandets grænsestyrker - så vækker sagerne ikke opsigt.

Samtidig er der ikke nogen, som er blevet stillet til ansvar for drabene.

Indien kalder det et sikkerhedshegn
Hegnet er en barriere af pigtråd, stål og beton og vil - når det står færdigt - blive 38 gange længere end den hedengangne Berlinmur.

Det betyder, at Indien bliver indehaver af verdens længste grænsehegn.

Selv kalder Indien det for et sikkerhedshegn, hvis formål er at standse den massive illegale indvandring fra Bangladesh.

Samtidig skal det være med til at forhindre terrorgrupper i at trænge ind i Indien.

 

Send eller anbefal link

 

Lyt til

Weekend

Ny præsident trækker Finland i mere international retning

4. feb. 2012 17:10

Der bliver næppe spænding ved morgendagens finske præsidentvalg. Den borgerlige kandidat, Sauli Niinistö fører tårnhøjt i meningsmålingerne over sin grønne modkandidat.

 

Nyhedsbrev

Orienterings nyhedsbrev

Til- eller frameld dig et dagligt nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

 

Sendetider

Mandag til fredag kl. 16:10

Genudsendes:
Mandag til fredag kl. 22:10 og 03:10 på digital radio.

 

Hæder

Orientering Weekend med Jon Kaldan vandt årets Prix Radio, som bedste danske aktualitets- og nyhedsprogram.

 

Orientering vandt årets Prix Radio som årets drivetime program. Begrundelsen lød blandt andet at - Du bliver informeret og orienteret i verdensklasse. Får ny viden, andre synsvinkler og journalistik med hukommelse.

 

Kirsten Larsen får Nairobiprisen

Kirsten Larsen får blandt andet prisen for at formidle historier om store institutioner som FN, EU og Verdensbanken både levende og medrivende.

 

Astrid Fischer modtager ny journalistpris

Orienterings sundheds- og integrationsmedarbejder Astrid Fischer modtager som den første Advokatrådets nye journalistpris.

 

Orientering søndag

Orientering Søndag er ophørt fra maj 2011. Lyt til de 50 seneste programmer i arkivet her.

 

Download

De 2 hele timer stilles til rådighed her på sitet som mp3 og de enkelte indslag som Windows Media filer ca. kl 20.00.

 

Download

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Orientering > Indslag

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.