Karzai svækker det internationale samfunds magt
24. februar 2010 kl. 17:10
på
P1
Med et dekret har Afghanistans præsident frataget det internationale samfund dets magt over landets klagekommission.
Radiomanuskript:
Det internationale samfund krævede reformer - og reformer fik man af det afghanske valgsystem. Men ikke lige af den type, man havde ønsket sig. Præsident Karzai har udstedt et dekret, som giver ham lov til at udpege alle medlemmer af klagekommissionen i samråd med Parlamentets spidser og lederen af Højesteret. Hidtil har det været FN, der udnævnte tre af de fem medlemmer af klagekommissionen, der sidste år kasserede mange af præsidentens stemmer.