Sag om miltbrandbreve formelt afsluttet
25. februar 2010 kl. 17:10
på
P1
Det amerikanske justitsministerium har formelt sat sidste punktum i sagen om miltbrandbreve og konkluderet, at afsenderen var en af forsvarets egne miltbrandeksperter.
Amerithrax-sagen, som den kaldes, går tilbage til terrorangrebene den 11. september 2001. I ugerne efter modtog medier og politikere breve indeholdende et pulver med dødelige miltbrandsporer. Af de 22, der blev alvorligt syge, døde fem. Over store dele af verden indførtes bekostelige sikkerhedsprocedurer for håndtering af post.
Kvaliteten gav første spor
Efterforskningen kredsede til at begynde med om en mulig forbindelse til Al Qaeda. Såvel stemningen efter 11. september angrebene som de medfølgende breves indhold: "Død over Amerika. Død over Israel. Allah er stor" gjorde det nærliggende at tænke den tanke, om netværket også var i stand til bio-terror. Visse medier gav sig også til at spekulere i, om miltbrandsporerne kom fra Saddam Husseins lager af biologiske masseødelæggelsesvåben.
Laboratorieundersøgelser viste snart, at miltbranden i brevene var af en sådan art og kvalitet, at den nok kun kunne stamme fra den amerikanske hærs eget forskningscenter USAMRIID på Fort Derick i Maryland. USA destruerede i begyndelsen af 1970’erne, hvad der måtte have været af lagre af miltbrand til biologisk krigsførelse, men har fortsat med at forske i stoffet for at kunne behandle og vaccinere mod det.
Eksperter under mistanke
Selv om man nu vidste, hvor pulveret stammede fra, var den videre opklaring ikke just ligetil. For de hovedmistænkte var i kraft af deres viden de selvsamme eksperter, efterforskningen nødvendigvis måtte støtte sig til.
Efterhånden viste det sig, at navnlig mikrobiologen Bruce Ivins, som havde forsket i miltbrand siden 1980, udnyttede dobbeltrollen til at udlægge vildspor.
Som alle andre var Ivins under mistanke, men klarede bl.a. frisag sat over for en løgnedetektor og figurerede langt nede på listen. Undervejs modtog han tilmed en fortjenstmedalje for sin indsats under oprydningen efter miltbrandbrevene.
Men efterhånden som de andre mistænkte viste sig ikke at kunne have gjort det, begyndte indicierne mod Bruce Ivins at summe sig. Han havde viden og kunnen nok til at kunne forarbejde miltbrand til et pulver, han havde lejlighed - og han havde motiv: Hans livs-projekt, en forbedret vaccine mod miltbrand, risikerede at blive lukket ned. Blandt andet fordi den blev sat i forbindelse med Golf Krigs Syndromet. Det var inden brevene dukkede op. Efter brevene blev projektet styrket.
Det var dog kun indicier, for umiddelbart inden FBI i juli 2008 var klar til at sigte Bruce Ivins, tog han sit eget liv.
Næppe sidste ord
Det amerikanske justitsministerium har i forbindelse med lukningen af Amerithrax-sagen gjort over 2.700 sider tilgængelige på nettet (se link i pressemeddelelsen) og mener dermed at have plæderet for at afsenderen var Bruce Ivins, og at han var ene om det.
Om sagen dermed er definitivt lukket er dog et åbent spørgsmål. Senere i år skal National Academies of Science aflevere en rapport med resultaterne af nogle videnskabelige og temmelig avancerede undersøgelser af de forskellige miltbrand-prøvers genetiske fingeraftryk. Undersøgelserne er bestilt og betalt af forbundspolitiet - FBI - men dem har justitsministeriet ikke fundet det fornødent at vente på.
Det kan heller ikke udelukkes, at Kongressen vil lave sin egen høring af hele opklaringsarbejdet. Så længe efterforskningen stadig var aktiv kunne det ikke lade sig gøre. Det kan det så nu.