Kampen om Kurdistans fremtid er i gang
05. marts 2010 kl. 17:10
på
P1
Den omstridte by Kirkuk, som ligger i det nordlige Irak er rig på olie og konflikter - for dens forskellige etniske grupper har forskellige visioner for byens fremtid og ikke mindst, hvem der skal have kontrol med den.
Byen er hjemsted for flere forskellige etniske grupper, der alle sammen gør hævd på byen.
Folkeafstemning forsinket
En folkeafstemning skulle for mere end to år siden have afgjort byens skæbne, men den er blevet udskudt og udskudt.
Kurderne drømmer om at indlemme Kirkuk i Den Kurdiske Selvstyreregion. De ser byen som deres historiske hovedstad og der er i tidens løb udgydt meget blod i forsøget på at få den på kurdiske hænder.
Kurderne udgør sandsynligvis et lille flertal af indbyggerne i Kirkuk men byens etniske turkmenere og sunniarabere frygter en fremtid som andenrangsborgere, hvis Kirkuk bliver en del af den kurdiske selvstyreregion.
Skal være en region for sig selv
Men turkmenerne opfatter også Kirkuk som deres historiske hovedstad. Og de er betænkelige ved at lade kurderne tage føringen.
- Vi ønsker at Kirkuk bliver en region for sig selv. Vi ønsker ikke at høre til den kurdiske region for de kurdiske partier har bragt os megen lidelse i de seneste år. siger Ali Mehdi, der sidder i Kirkuks guvernorat som repræsentant for regionens turkmenske mindretal.
Endelig er der en tredje stor befolkningsgruppe i byen, sunnimuslimerne, der heller ikke har lyst til at komme under kurdisk styre.
Ifølge artikel 140 i Iraks forfatning, skal Kirkuks befolkning ved stemmeurnerne afgøre om de ønsker at være underlagt det Kurdiske Selvstyre i Nordirak eller om de foretrækker at blive administreret fra Bagdad.
Samme metode som med succes blev anvendt da man i 1920 trak grænsen mellem Danmark og Tyskland.