preload loader

Sagen mod Radowan Karadzic starter igen

08. marts 2010 kl. 17:10 på P1

Efter flere måneders forhalinger genoptog krigsforbryderdomstolen i Haag i forrige uge retssagen mod Radowan Karadzic.

Radiomanus:
Han blev anholdt en sommerdag forrige år med langt skæg og hippiehestehale. En hyggelig alternativ terapeut i Beograd - med en isnende uhyggelig fortid. I dag står han - veklædt i skjorte, slips og mørkeblåt, foran krigsforbryderdomstolen i  Haag - tiltalt for blandt andet folkemord, drab, massakrer og deportationer. Og han nægter alt.
Efter flere måneders forhalinger genoptog den særlige krigsforbryderdomstol i Haag i forrige uge retssagen mod den tidligere børnelæge og leder af de bosniske serbere, Radowan Karadzic.
Og selvom den flamboyante politiker, læge, digter og folkeforfører forsøgte at få yderligere ti måneders udsættelse - for at kunne forberede sig bedre - slog domstolen fast, at så fortsatte retssagen uden Karadzic.
Og han ville i givet fald ikke kunne forsvare sig mod de 11 punkter han er anklaget for. Deriblandt to tilfælde af folkemord, ni tilfælde af krigsforbrydelserog forbrydelser mod menneskeheden under krigen i Bosnien fra 1992 til 1995. Her i blandt massakren i Srebrenica, der kostede 8.000 bosniske muslimske mænd og drenge livet.
I alt blev mere end 100.000 dræbt under krigen i Bosnien.
Så Karadzic rodede op i sin store manke og blev stående - og erklærede at han naturligvis ikke var skyldig i noget som helst af det domstolen i Haag anklager ham for.
Massakren på de 8000 mænd og drenge i Srebrennica kaldte han en ren myte.
Han benægtede at Sarajevo overhovet var belejret under krigen på Balkan.
De serbiske koncentrationslejre for muslimer og kroater i det nordlige Bosnien beskrev han som opsamlingslejre, hvor de opsamlede selv kunne bestemme om de ville blive.
Mange af de fremmødte ofre og pårørende der var kommet til Haag for at overvære processen tabte både næse og mund ved Karadzic fremstilling, og som en sagde: Hans løgne skriger jo til månen.
Alligevel regner domstolen med at sagen vil vare frem til 2012 - ihvertfald.
Jeg har ringet til Balkankender Tea Sindbæk i London og blandt andet spurgt hende hvorfor i alverden det skal være så svært at afsløre en mand som Karadzic og få ham domfældt?
Men allerførst spurgte jeg hende hvilket indtryk Radowan Karadzic' optræden forleden i Haag gjorde på hende?

 

Send eller anbefal link

Medvirkende:

Balkankender Tea Sindbæk

 
 

Lyt til

Weekend

Ny præsident trækker Finland i mere international retning

4. feb. 2012 17:10

Der bliver næppe spænding ved morgendagens finske præsidentvalg. Den borgerlige kandidat, Sauli Niinistö fører tårnhøjt i meningsmålingerne over sin grønne modkandidat.

 

Nyhedsbrev

Orienterings nyhedsbrev

Til- eller frameld dig et dagligt nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

 

Sendetider

Mandag til fredag kl. 16:10

Genudsendes:
Mandag til fredag kl. 22:10 og 03:10 på digital radio.

 

Hæder

Orientering Weekend med Jon Kaldan vandt årets Prix Radio, som bedste danske aktualitets- og nyhedsprogram.

 

Orientering vandt årets Prix Radio som årets drivetime program. Begrundelsen lød blandt andet at - Du bliver informeret og orienteret i verdensklasse. Får ny viden, andre synsvinkler og journalistik med hukommelse.

 

Kirsten Larsen får Nairobiprisen

Kirsten Larsen får blandt andet prisen for at formidle historier om store institutioner som FN, EU og Verdensbanken både levende og medrivende.

 

Astrid Fischer modtager ny journalistpris

Orienterings sundheds- og integrationsmedarbejder Astrid Fischer modtager som den første Advokatrådets nye journalistpris.

 

Orientering søndag

Orientering Søndag er ophørt fra maj 2011. Lyt til de 50 seneste programmer i arkivet her.

 

Download

De 2 hele timer stilles til rådighed her på sitet som mp3 og de enkelte indslag som Windows Media filer ca. kl 20.00.

 

Download

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Orientering > Indslag

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.