Flere og flere får lukket for strømmen
09. marts 2010 kl. 17:10
på
P1
Flere får lukket for strømmen fordi de ikke betaler regningerne. Folketinget vil forsøge at stramme reglerne for, hvor langt el-selskaberne må gå for at kradse penge ind.
Radiomanuskript:
Hvis en kunde ikke betaler for sin strøm, så kan elselskabet lukke for den.
Og det sker i et stigende antal tilfælde.
Der ER lavet retningslinjer for hvordan elselskaberne skal gribe sagen an, når de strammer skruen over for kunderne. Men det viser sig at selskaberne ikke tager de retningslinjer særlig alvorligt.
Nu skal et beslutningsforslag i Folketinget stramme reglerne for hvad el-selskaberne må gøre i forsøget på at kradse penge ind. Som regel er det nemlig de dårligst stillede borgere der mister strømmen - og det kan få alvorlige følger.