Striden om det iranske atomprogram fortsætter
09. marts 2010 kl. 17:10
på
P1
Striden om det iranske atomprogram fortsætter med at køre i højeste gear og retorikken mellem Iran og især USA er blevet skærpet i de seneste uger.
Radiomanuskript:
Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad synes på ingen måde parat til at bøje sig for det internationale pres eller truslerne om sanktioner på grund af atomprogrammet.
Tværtimod har Ahmadinejad optrappet uranberigelsen og givet grønt lys til at bygge flere atomanlæg rundt om i Iran.
Den iranske præsident fastholder godt nok at det iranske atomprogram udelukkende har fredelige formål, men i lyset af de valg han træffer lyder det mere og mere som tom retorik.
Og den israelske professor David Menashri, der er leder af center for iranske studier ved Tel Aviv Universitet er ikke i tvivl om, at Iran på et tidspunkt bliver en atommagt, fordi landet så målrettet går efter at blive det.