Catherine Ashton i centrum for EU-slagsmål
11. marts 2010 kl. 17:10
på
P1
EU er midt i et internt slagsmål om etableringen af en fælles europæisk udenrigstjeneste. I centrum af begivenhederne står Catherine Ashton.
Radiomanuskript:
EU´s 27 medlemslande og Unionens institutioner befinder sig midt i et betydeligt internt slagsmål om etableringen af en fælles europæisk udenrigstjeneste. I centrum af begivenhederne står EU´s udenrigspolitiske repræsentant, Catherine Ashton, som nu har været 100 dage på jobbet.
[[Ashton udsættes for massiv kritik, - ikke kun fra omverdenen men i mindst lige så høj grad fra EU-landenes egne udenrigsministre. Dels for det, der opfattes som hendes manglende tilstedeværelse i de globale udenrigspolitiske diskussioner. Dels for hendes arbejde med at få etableret en europæisk udenrigstjeneste som skal være EU´s repræsentation overfor resten af verden.]]
I går forsøgte Catherine Ashton så at svare på kritikken i en stor tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg.