preload loader
Connie Hedegaard

Connie Hedegaard i høring som ny klimakommissær.

© DR

 

Skrevet af: 

 

EU-kommissionen fremlægger klimaplaner

12. marts 2010 kl. 17:10 på P1 12. mar. 2010 15.48

EU-kommissionen fremlagde sin klima-strategi i denne uge, men den druknede i spørgsmål til Connie Hedegaard om tidsfristen for en bindende international klimaaftale.

Debatten kom i høj grad til at handle om, hvorvidt der kan indgås en bindende aftale i Mexico til december og ikke om hvad EU's planer faktisk går ud på.

For at få lidt afklaring om den sag, har Orientering talt med EUs klimakommissær Connie Hedegaard om indholdet i EUs klimaplaner.

I planerne tales der om at EU skal udvise lederskab. Men hvad skal der egentlig til at for at Unionen kan gå fra en 20 til 30 procents CO2-reduktion i 2030?

- Ja det er det jeg nu har fået Kommissionens opbakning til at finde ud af. Altså, hvad vil det kræve, hvad vil det koste og hvilke fordele vil det have, fortæller Klimakommissær Connnie Hedegaard.

Nye forudsætninger
Men hvor svært er det at flytte sig til de 30 procent? Nu er der økonomisk krise og så er forud-sætningerne måske ændret, måske på en måde der gør CO2-reduktion lettere?

- Det er givet. det er ikke så svært i dag at nå en 30 procents reduktion som for to-tre år siden, så alt andet lige er det blevet lettere. Men selvfølgelig skal vi stadig anstrenge os.

klimakommissæren fremhæver transportsektoren som et problem for at nå reduktionsmålet.

- Næsten alle de ting vi gør få at opnår reduktion i CO2-udledningen bliver opvejet af en stigning i transporten. Vi synes jo alle det er dejligt at være mobile og vi vil gerne flyve billigt osv. At få knækket den kurve er en af de største udfordringer vi står med, fortæller Connie Hedegaard.

I Kbh kunne man få det  indtryk at en 30-procents reduktion var en trumf EU havde i ærmet. Nu vil man i stedet sætte sig ned og analysere på tingene. Er det ikke at gå baglæns i stedet for at gå fremad? Var aftalen mellem EU landene ikke på plads i København?

- Bag kulisserne var det en svær ting at holde sammen på EU-landene, men hvis der havde været en global aftale i København, så var EU gået til de 30 procent, men der kom ikke en global aftale om reduktionsmål i København, og så siger mange medlemslande stop.

Penge på vej
I strategien står der at det er vigtigt at komme i gang så hurtigt som muligt og hjælpe udviklingslandene med penge. hvor tæt er man i EU på det mål?

- Det er EU meget tæt på. Her i den kommmende uge mødes EUs finansministre og ud fra de foreløbige konklusioner jeg har set, tyder det på at EU er klar til at stå ved sit løfte og kan levere fra dette forår. Det er vigtigt at både EU og de rige lande kommer i gang med at identificere hvilke projekter pengene skal gå til. Vi skal vise de lande at vi mener det alvorligt og vi gerne vil komme med penge her og nu. Det har en stor betydning for troværdigheden, siger Connie Hedegaard.

Svært at tale med en stemme
I København så vi igen og igen at unionen smuldrede og ikke talte med en stemme, men at de store lande i stedet gik enegang. Er der enighed blandt landene om dennes sag?

- Det vil vise sig på mandag når jeg skal diskutere den med EUs miljøministre. Jeg tror ikke det bliver nogen lille opgave at få EU til at tale med en stemme på alle områder, det kræver øvelse. Men jeg tror at netop klimaområdet et et af de områder hvor der er størst enighed om at EU har en naturlig førerposition og at vi har en egeninteresse i det, siger den danske klimakommissær.

 

Send eller anbefal link

Medvirkende:

Klimakommissær Connie Hedegaard

 
 

Lyt til

Weekend

Ny præsident trækker Finland i mere international retning

4. feb. 2012 17:10

Der bliver næppe spænding ved morgendagens finske præsidentvalg. Den borgerlige kandidat, Sauli Niinistö fører tårnhøjt i meningsmålingerne over sin grønne modkandidat.

 

Nyhedsbrev

Orienterings nyhedsbrev

Til- eller frameld dig et dagligt nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

 

Sendetider

Mandag til fredag kl. 16:10

Genudsendes:
Mandag til fredag kl. 22:10 og 03:10 på digital radio.

 

Hæder

Orientering Weekend med Jon Kaldan vandt årets Prix Radio, som bedste danske aktualitets- og nyhedsprogram.

 

Orientering vandt årets Prix Radio som årets drivetime program. Begrundelsen lød blandt andet at - Du bliver informeret og orienteret i verdensklasse. Får ny viden, andre synsvinkler og journalistik med hukommelse.

 

Kirsten Larsen får Nairobiprisen

Kirsten Larsen får blandt andet prisen for at formidle historier om store institutioner som FN, EU og Verdensbanken både levende og medrivende.

 

Astrid Fischer modtager ny journalistpris

Orienterings sundheds- og integrationsmedarbejder Astrid Fischer modtager som den første Advokatrådets nye journalistpris.

 

Orientering søndag

Orientering Søndag er ophørt fra maj 2011. Lyt til de 50 seneste programmer i arkivet her.

 

Download

De 2 hele timer stilles til rådighed her på sitet som mp3 og de enkelte indslag som Windows Media filer ca. kl 20.00.

 

Download

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Orientering > Indslag

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.