Forslag om europæisk valutafond
15. marts 2010 kl. 17:10
på
P1
På trods af eurozonens vigtighed for stabiliteten i europæisk økonomi, er der intet beredskab for kriseramte lande, mener en forsker.
Radiomanus:
Den græske krise har ikke alene vist at en række sydeuropæiske lande har meget store problemer - den har også sat fingeren på et særdeles blødt punkt i eurozonens økonomiske system - nemlig at kriseberedskabet i tilfælde af statsbankerot, simpelthen ikke eksisterer. Derfor er der nu også ved at komme gang i diskussionen om hvorvidt en slags europæisk valutafond kunne være en løsning, sådan som ikke mindst den tyske finansminister foreslog i sidste uge. Han er dog ikke den eneste - for en måneds tid siden bragte to forskere fra European Policy Centre også diskussionen på bordet - og Sigrid Wilbeck har talt med en af forskerne, Daniel Gros og spurgt ham, hvad kernen i problemerne egentlig er?