preload loader
Højesteret

Foto: Torben Åndahl © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Irakkrigen ikke i strid med Grundloven

17. marts 2010 kl. 17:10 på P1

Det var ikke i strid med Grundloven, da Danmark i 2003 var med til at starte en angrebskrig mod Irak.

Heller ikke, selvom FNs Sikkerhedsråd ikke havde givet grønt lys for krigen, og den derfor muligvis var i strid med FN Pagten.

Det har Højesteret i dag slået fast i en afgørelse, der egentlig blot skulle have handlet om, hvorvidt Grundlovskomitéen af 2003 overhovedet havde ret til at føre en sag eller ej.

Overraskende afgørelse
- Afgørelsen er overraskende fordi Højesteret tager stilling til selve sagen, selvom den egentlig blot skulle tage stilling til, om borgerne bag Grundlovskomitéen overhovedet skulle have lov til at føre en retssag, fortæller Orienterings retspolitiske fagmedarbejder, Jesper Tynell.

For at man kan få lov til at føre en retssag skal man have en individuel, aktuel og konkret retlig interesse i at få afgjort spørgsmålet. Her siger Højesteret, ligesom Landsretten, at det har sagsøgerne ikke.

- Det er sådan, ifølge FN, at angrebskrige kun er lovlige, hvis FN står bag. Grundlovskomiteen, der har rejst sagen, har argumenteret for at der i forarbejdet til grundlovsændringen i 1953 står, at Danmark ved at have tilsluttet sig FN-pagten ikke længere vil gå i angrebskrig uden at have FN i ryggen, siger Jesper Tynell.

Risikerer ikke en ny retssag
Derfor har Grundlovskomiteen ment, et det er i strid med Grundloven hvis Danmark går i krig uden om FN. Men det er højesteret altså ikke enig i. Den fortolkning af Grundloven "ville indebære, at Danmark i 1953 skulle have overladt det til FN’s Sikkerhedsråd – med vetoret for de permanente medlemmer – at afgøre, om Danmark uden for folkeretligt anerkendte situationer ville kunne anvende militære magtmidler", skriver Højesteret.

Men hvorfor udtaler højesteret sig om det spørgsmål. Det var jo ikke det der blev spurgt om?

- Ved at udtale sig om spørgsmålet, lægger Højesteret diskussion om hvorvidt Irak-krigen var grundlovsstridig eller ej, død. Og det er det, der er det overraskende ved afgørelsen. Det betyder at Danmark fremover kan gå i krig uden om FN uden at regeringen derved får en retssag om det spørgsmål på halsen ved danske domstole, fortæller Jesper Tynell.

 

 

Send eller anbefal link

 

Lyt til

Weekend

Ny præsident trækker Finland i mere international retning

4. feb. 2012 17:10

Der bliver næppe spænding ved morgendagens finske præsidentvalg. Den borgerlige kandidat, Sauli Niinistö fører tårnhøjt i meningsmålingerne over sin grønne modkandidat.

 

Nyhedsbrev

Orienterings nyhedsbrev

Til- eller frameld dig et dagligt nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

 

Sendetider

Mandag til fredag kl. 16:10

Genudsendes:
Mandag til fredag kl. 22:10 og 03:10 på digital radio.

 

Hæder

Orientering Weekend med Jon Kaldan vandt årets Prix Radio, som bedste danske aktualitets- og nyhedsprogram.

 

Orientering vandt årets Prix Radio som årets drivetime program. Begrundelsen lød blandt andet at - Du bliver informeret og orienteret i verdensklasse. Får ny viden, andre synsvinkler og journalistik med hukommelse.

 

Kirsten Larsen får Nairobiprisen

Kirsten Larsen får blandt andet prisen for at formidle historier om store institutioner som FN, EU og Verdensbanken både levende og medrivende.

 

Astrid Fischer modtager ny journalistpris

Orienterings sundheds- og integrationsmedarbejder Astrid Fischer modtager som den første Advokatrådets nye journalistpris.

 

Orientering søndag

Orientering Søndag er ophørt fra maj 2011. Lyt til de 50 seneste programmer i arkivet her.

 

Download

De 2 hele timer stilles til rådighed her på sitet som mp3 og de enkelte indslag som Windows Media filer ca. kl 20.00.

 

Download

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Orientering > Indslag

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.