Verdens sidste absolutte monarki
Orientering 22. marts 2011 kl. 18:30
på
P1
Demokratiske kræfter i Swaziland i det sydlige Afrika tager næring af de fredelige demokratiske revolutioner i den nordlige del af kontinentet. Efter års demokratisk ørkenvandring kræver demokratiske bevægelser reformer i form af blandt andet lovliggørelse af politiske partier og demokratiske valg.
Selvom politiske partier er forbudt, er der politiske foreninger. Pudemo, Folkets forenede demokratiske Bevægelse, der ledes af Mario Masuko, er en af de førende politiske foreninger.
Pudemo har eksisteret i 25 år, og lederen Mario Masuko har været fængslet tre gange for højforræderi, senest fra 2008-09. Efter 340 dage blev han frikendt ved Højesteret.
Mario Masuko opfordrer til flerpartistyre og frie valg i Swazilandog han opfordrer EU og den afrikanske pendant, den Afrikanske Union, til at indføre sanktioner mod kong Mswati III.