Afrikas Horn ramt af værste tørke i 60 år
Orientering 07. juli 2011 kl. 17:11
på
P1
I Somalia dør børn af sult i den værste tørke, der har ramt landene på Afrikas Horn i 60 år. Mange tusinde børn fra Somalia og deres mødre er drevet på flugt af mangel på mad og vand. Og situationen er så alvorligt, at FNs Højkommissariat for flygtninge har råbt vagt i gevær.
- Vi vurderer af en fjerdedel af Somalia 7½ millioner indbyggere enten er interne flygtninge eller lever udenfor landet som flygtninge. Sult, sammen med volden i den sydlige og centrale del af landet er ved at gøre en af de ærste humanitære kriser til en tragedie af uyrlige dimensioner, udtalte talsperson for UHNCR Melissa Fleming forleden på et pressemøde.
Situationen har nu fået landets islamistiske al-Shabab bevægelse, der normalt er meget fjendtlig over for vesterlændinge, til at tillade udenlandske nødhjælpsfolk at komme folket til undsætning. Organisationen er kendt for sammen med Al-Qaeda at styre militante træningslejre, og den forbød i 2009 nødhjælpsorganisationer at arbejde i Sydsomalia.