Tsunami kan mærkes på britisk atomanlæg
Orientering 09. august 2011 kl. 17:35
på
P1
Det britiske Nuclear Decommissioning Authority, der står for landets civile atomanlæg, meddelte forleden at produktionen af MOX-brændsel på Sellafield-anlægget vil blive lukket snarest belejligt.
MOX - for Mixed Oxide - er et brændsel til atomreaktorer bestående af plutonium og andre affaldsprodukter fra fremstilling af mere konventionel atombrændsel.
Lukningen blev begrundet med, at forretningsgrundlaget for produktionen er faldet bort efter tsunamien den 11. marts og det efterfølgende havari på Fukushima-værket i Japan.
MOX-brændsel kræver særligt indrettede atomreaktorer, som var ret udbredte i Japan. Men mange af dem står nu stille.
Blandt de mange ubesvarede spørgsmål lukningen af det britiske anlæg efterlader er hvad Storbritannien så skal stille op med sine lagre af plutonium, der både er radioaktivt, giftigt og kan bruges i atomvåben.
Og så er der 112 tons af det.