Krigen om kattene
Orientering 10. august 2011 kl. 17:45
på
P1
USA's nye ambassadør til Afghanistan får sin sag for.
Ikke bare med håndteringen af væbnet kamp, besværlige forhandlinger, fjendtligt indstillede statsoverhoveder og sikring af sine egne landsmænd.
Washington Post skriver, at der inden for murene i en af verdens største ambassader er brudt en ganske særlig strid ud, som måske kommer til at kræve en del af den garvede diplomat, Ryan Crocker.
En besk batalje om de 25-30 katte, der bor på det store ambassadeareal i centrum af Kabul.
Det siges at en eller to ansatte på et eller andet tidspunkt blev bidt eller kradset af en kat.
Sådan noget er jo et sikkerhedsspørgsmål, så alarmklokken lød, advarsler blev rundsendt, vaccine mod rabies blev fløjet ind og kattenes dage synes at være talte.
Men så blev katte-kommitteen oprettet.
Og som en diplomat, der ikke vil træde frem med navns nævnelse i så delikat en sag har sagt til avisen, så var kattekommitteen fyldt med kattedamer.
Og så blev der sat en stopper for den planlagte likvideringskampagne.
Det er i forvejen ikke let at være udstationeret i Kabul.
Arbejdstiden er uendelig lang, maden ensformig og også livet i en by, hvor diplomaterne ikke kan eller må bevæge sig frit, men må holde sig bag murene.
De befinder sig langt væk fra deres familier og må leve med det konstante pres, det er, at vide folk ønsker at dræbe dem.
- Vi kan ingenting. Vi kan ikke engang krydse gaden til vores boliger på den anden side. Vi skal gå gennem en tunnel. Her er ingen børn, ingen familier. Det eneste vi har er kattene. Det er det tætteste vi kommer normalitet, siger et kommitte-medlem.
I april blev der indfkaldt til stormøde for at diskutere den beordrede katte-udrydelse.
Trods enormt pres holdt den katteansvarlige topdiplomat stand.
Kollegaerne fik to måneder til at adoptere og udskibe deres yndlingsdyr - de resterende katte kunne forvente et meget kort liv derefter.
I maj blev det i en rundsendt mail med høj prioritet understreget, at kattene ikke kun udgjorde en sundhedsrisiko.
Mange af dem var både tamme og gennemvaccinerede - og så territoriale, at de holdt vildkattte væk fra deres område - og derudover giftige slanger, rotter og mus - og det var til gavn for diplomaternessundhedstilstand.
De to måneder gik - diskussionen og forhandlingerne på ambassaden fortsatte, der blev holdt møder og fremsat forslag - og katteelskere satte opråb og satiriske tegninger op strategiske steder - såsom indgangen til baren.
Men deres sag bliver langsomt undermineret.
I de seneste velkomstbreve med retningslinier for livet på ambassaden i Kabul - står der ikke som tidligere, at udsendte der bliver huset i container-enheder kan holde et lille kæledyr, som ikke er en hund, men typisk en kat.
Tilladelsen til at holde kat er forsvundet fra den officielle "Velkommen til Kabul" skrivelse.
Øjenvidner fortæller, at der synes at være færre katte på USA's ambassade.
De ansvarlige nægter at have beordret aflivelse af så meget som en kat.
Nogle af de udsatte dyr er nu gemt af vejen i containerboliger og lejligheder.
Og de ansatte holder jævnligt katte-tællinger og udarbejder evakueringsplaner.
Et medlem af Kattekommitteen har fundet husly i Californien til de såkaldte Afghanske katte-flygtninge.
En holdbar løsning er ikke fundet endnu.
Washington Post vurderer, at der skal en diplomat af Ryan Crockers kaliber til at klare den strid.