Eritrea siger nej tak til hjælp
Orientering 16. august 2011 kl. 17:11
på
P1
Når DR og TV2 sidst på måneden går sammen om et stort indsamlingsshow, er det for at kunne sende millioner af kroner af sted til det hungerramte Afrikas Horn, hvor 11 millioner mennesker venter på hjælp.
Sammen med Unicef, der er vært for tv-indsamlingen, er det bestemt, at pengene skal gå til Somalia, Etiopien, Kenya, Eritrea og Djibouti. Men et af landene, nemlig Eritrea, har kvitteret med et: Nej tak, ellers tak.
- Der er hverken hungersnød eller tørke i Eritrea. Det regner!, lyder det fra charges d'affaires Yonas Manna fra Eritreas skandinaviske ambassade i Stockholm til Berlingske.