Det arabiske forår presser Kina
Orientering 23. august 2011 kl. 17:50
på
P1
Et af de lande som har haft svært ved at håndtere det såkaldte arabiske forår er Kina. Kina har været presset, blandt andet af sine egne interesser i blandt andet Libyen, hvor Kina har investeret massivt i udvinding af olie. Omkring 75 kinesiske firmaer gjorde forretninger i Libyen inden opstanden, med samlet omkring 36.000 ansatte. "Vi håber at Libyen, når stabiliteten er genoprettet, vil beskytte de kinesiske investorers interesser og rettigheder og vi håber at fortsætte det økonomiske samarbejde med Libyen" sagde i dag en talsmand for det kinesiske ministerium for handel.
Men udover at værne om egne økonomiske interesser har Kina ikke gjort det store. "Kina var hurtig til at anerkende overgangsrådet...og det har været vigtigt. Men når man sammenligner med EU og USAa reaktioner, er det ikke imponerende." Det vurderer Ben Simpfendorfer fra konsulentfirmaet Silk Roads Associates, der specialiserer sig i handel mellem Kina og Mellemøsten, i en kommentar til nyhedsbureauet Reuter.
Det arabiske forår er bare en af en række internationale begivenheder, der presser Kina og udstiller en ny global stormagt med udenrigspolitisk identitetskrise. Kina er i tvivl om sin rolle i verden: er det et u-land? En stormagt? En regional magt? En hård magt? En blød magt? Indædte nationalister forlanger, at Kina skal slå takten an for hele verden; internationalister mener, at Kina skal drage nytte af globaliseringen og påtage sig et ansvar for klodens fremtid. Begge ønsker et stærkt militær; nationalisterne for at gøre Kinas magt gældende, internationalisterne for at Kina skal fylde mere i fredsbevaring og andre internationale opgaver. Når Kina agerer internationalt, er det ad hoc - fra sag til sag.
Det fortæller adjunkt på Statskundskab på Københavns Universitet Camilla Nørup Sørensen, der snart indleder sit andet år som gæsteforsker på Beijing Universitet, hvor hun beskæftiger sig med den interne debat om Kinas rolle i verden. Mette Holm har spurgt hende, hvorledes Kinas udenrigspolitiske identitetskrise kommer til udtryk.