Litauen fortsætter atomplaner
Orientering 12. september 2011 kl. 17:32
på
P1
Efter ulykken på det japanske atomkraftværk Fukushima tidligere i år har Tyskland som bekendt besluttet helt at droppe atomkraft, alle tyske atomkraftværker skal være lukket ved udgangen af 2022. Men lige ovre på den anden side af Østersøen er flere nye atomkraftværker på vej. I Kaliningrad, Hviderusland og Polen. Og i Litauen fortsætter planerne om et nyt atomkraftværk, der skal afløse det lukkede Ignalina-værk.
I Litauen har Fukushima-ulykken ikke gjort synderlig indtryk på politikerne. De er fast besluttet på at bygge et nyt atomkraftværk, for Litauen føler sig som gidsel i et energi-spil, de føler sig presset ind i favnen på russiske Gazprom, efter at de blev tvunget til at lukke atomkraftværket Ignalina for snart to år siden. Det favntag var litauerne helst foruden.