Oliereserver kan gøre Irak til et nyt Saudi Arabien
Orientering 20. september 2011 kl. 16:33
på
P1
Op mod 10.000 mennesker var fredag i sidste uge, den 16. september, samlet i Iraks hovedstad Bagdad for at demonstrere imod landets dårlige elektricitetsnet, der er skyld i at en stor del af befolkningen kun modtager to timers strøm om dagen. Frustrationerne hos befolkningen er stor, og man venter forgæves på, at landets store oliereserver vil komme den almindelige borger til gode.
Fremtidig oliestormagt
De seneste dages demonstrationerne har sat gang i en større debat om den irakiske velstand - og i følge en ny oversigt fra FN har Irak nogen af verdens største reserver af olie.
Oversigten indeholder en konstatering af, at Irak er en "fremtidens olie-supermagt". Irak tilhører en lille gruppe lande, som er så rige på olie, og som har så store reserver, at de kan yde direkte og afgørende indflydelse på priserne på verdensmarkedet, skriver FN.
Irakiske regeringskilder har talt om, at de nuværende lidt mere end to en halv million tønder råolie, som landet producerer hver dag, i løbet af en fem-seks år kan blive til fem gange så meget, nemlig omkring 12 millioner tønder om dagen.
Man skal satse på mere end olie
Men der skal mere end olie til, hvis Irak ønsker en generel velstandsstigning hos befolkningen, skriver FN. Oversigten spår at landet har potentiale til at blive ligeså rigt som Saudi Arabien, men at en øget olieproduktion ikke nødvendigvis redder landet - i hvert fald ikke alene. Irak skal blive bedre til at producere andet end olie, hvis det skal komme irakerne til gavn, skriver FN i oversigten.
Problemet på kort sigt er, at indtægterne fra salget af olien sikrer Irak 90 procent af landets statslige budget, men kun arbejdspladser til én procent af arbejdsstyrken. Derfor mærker meget få irakere afkastet af den stigende olieproduktion.
Men til at begynde med skal Iraks premierminister Nuri Kamal al-Maliki bruge en del af landets enorme rigdomme på at sørge for, at lyset tænder, når man trykker på kontakten - hvis ikke er der fare for at irakerne mister deres tro på demokratiet, for under Saddam var el-forsyningen nemlig bedre, end den er i dag.