I Kina får mindre årgange lønnen til at stige
Orientering 03. oktober 2011 kl. 17:50
på
P1
Indtil for nylig var Kina stedet, hvor multinationale virksomheder tog hen for arbejdskraftens skyld. Den var rigelig, men vigtigere endnu: Den var også disciplineret, veluddannet og frem for alt billig. Den tid lakker nu mod enden, og lønningerne er på hastigt vej op.
Det er gået ud over ikke mindst IT-industrien. Det skyldes en politik beregnet på at hæve minimumslønnen. Men det skyldes også den almindelige økonomiske lov om udbud og efterspørgsel. Der bliver færre kinesiske arbejdere i den rigtige alder. Og det er på grund af den kinesiske befolkningspolitik, der forbyder ægtepar at få mere end et eller allerhøjst to børn.