Radio Days festival gav pris til Orientering
Orientering 03. oktober 2011 kl. 16:57
på
P1
Hotel Crowne Plaza er uden sammenlignet den mest omtalte bygning i Danmark de sidste par uger på grund af regeringsforhandlingerne på 25. etage. Længere nede i samme bygning blev festivalen "Radio Days" afviklet fredag og lørdag, den 1. og 2. oktober. Festivalen blev arrangeret af SBS, Radio 100 og DR.
Festivalen har eksisteret i ti år og er vokset til en af de største radiofestivaler i Europa. Ideen er at skabe et fælles forum for kommercielle stationer og public service forpligtede producenter. Hvert år uddeles en række priser i forskellige kategorier - og det program, hvis hjemmeside du besøger nu, blev tildelt prisen som landets bedste drive time program. Og "drive time" det er det tidspunkt om eftermiddagen, hvor mange kører hjem fra arbejde.
Festivalens jury motiverer blandt andet tildelingen med at Orientering er "Myldretidens bedste ven og at man får ny viden, andre synsvinkler og journalistik med hukommelse."
Orientering Weekend, med Jon Kaldan som vært, vandt prisen i kategorien årets nyheds og aktualitetsprogram. Begrundelsen lyder at Jon Kaldan og programmet: "bruger alle ugens aktuelle begivenheder til at diskutere overordnede temaer og perspektiver og giver lytteren alle de forudsætninger eller historiske paralleller, som hverdagens journalistiske rejsestald ikke giver mulighed for."