Nobelpriser for immunsystemets mekanik, universets ekspansion og kvasikrystaller
Orientering 05. oktober 2011 kl. 16:30
på
P1
Modtagerne af de naturvidenskabelige Nobelpriser for 2011 har gjort os klogere på, hvordan immunforsvaret aktiveres, hvor hurtigt universet udvider sig og hvordan atomerne pakker sig i fast stof.
Nobelprisen i medicin gives for at have øget forståelsen for hvad der sker, når immunforsvaret går i aktion.
Prisen deles mellem luxembourgeren Jules Hoffmann og amerikaneren Bruce Beutler, som får den ene halvdel for at have afluret det medfødte immunforsvar hemmeligheder, mens den anden halvdel går til canadieren Ralph Steinman for hans opdagelse af dendritcellen og dens betydning for det adaptive immunforsvar.
Mens det medfødte immunforsvar er programmeret til at tage sig af en lang række af indtrængende mikroorganismer tager det adaptive sig af dem, der ikke står på listen. De nødvendige signaler kommer fra dendritcellerne, som også sørger for at oplysninger om den nye mikroorganisme bliver lagret i immunsystemets hukommelse.
Hvide dværge
Nobelprisen i fysik gives for at have påvist, at universet ikke bare udvider sig, det accelerer også.
Prisen deles mellem amerikaneren Saul Perlmutter, som får den ene havldel, og australieren Brian P. Schmidt og amerikaneren Adam G. Riess.
De har ved at observere en særlig form for supernovaer, kaldet hvide dværge, langt ude i universet defineret en ny målestok for universet. Ved at måle på det lys hvide dværge udsender mens de slukkes fandt de ud af at universet udvider sig hurtigere end hidtil antaget.
Deres opdagelser bekræfter at universet for 75 pct.s vedkommende består af mørk energi, som man ikke ved så meget om endnu andet end at det trækker i modsat retning af tyngdekraften
Nobelprisen i kemi gives til israeleren Daniel Shectman for opdagelsen af kvasikrystaller.
Før Daniel Shectman den 8. april 1982 i et elektronmikroskop så hvad der var sket med det smeltede alluminium og mangan, han hastig havde kølet ned, gik man ud fra, at atomer i fast stof arrangerer sig i gentagne mønstre. Men de mønstre han så variede som en mosaik, der aldrig gentager sig.
Umiddelbart førte hans opdagelse til en fyring, fordi hans resultater blev anset for at være for anderledes i forhold til gældende lærebøger i krystallografi. Siden har lærebøgerne måttet skrives om, så de også dækker de kvasikrystaller, der har vist sig anvendelige til overfladebelægninger i potter og pander, som isolering i elkabler, til meget skarpe barberblade og kirurgiske instrumenter, til lysdioder og til forbedrede dieselmotorer.
Posthume priser
Nobelpriser kan ifølge fundatsen kun uddeles til nulevende. Men selv om en af årets modtagere, Ralph Steinman, døde fredag den 30. september, som det mandag den 3. oktober blev meddelt, at han var udset til at modtage årets pris i medicin, uddeles prisen alligevel med hans navn på. Fordi dødsfaldet var så tæt på.
I 1996 stod man i en næsten lignende situation. Canadieren William Vickrey døde tre dage efter han var blevet udpeget som modtager af prisen i økonomi. I følge den ændring af fundatsen, der skete i 1974, var der dog ingen tvivl om hans pris, for prisen skal gives til den, der udpeges, også selv om den pågældende skulle afgå ved døden inden selve prisuddelingen, som altid er den 10. december, Alfred Nobels dødsdag.
Før ændringen i 1974 kunne prisen uddeles posthumt, hvis den pågældende var nomineret inden 1. februar, men døde efter. Det betød at den svenske digter og forfatter Erik Axel Karlfeldt der døde den 8. april 1931 kunne få det års litteratur-prisen og at FNs generalsekretær Dag Hammarskjöld kunne få fredsprisen i 1961selv om han var omkommet i et flystyrt den 18. september 1961.
I 1948 blev der ikke uddelt nogen fredspris. Den oplagte kandidat Mohandas Gandhi blev myrdet den 30. januar.