Arbejdsgivere skal kunne straffes for hemmelige jobklausuler

• Hør indslag   (07:35)

Det skal nu koste arbejdsgivere økonomisk, når de indgår hemmelige aftaler med hinanden om ikke at ansætte hinandens medarbejdere. Sådan lyder den klare politiske udmelding, efter at Orientering på P1 i går kunne fortælle om konsekvenserne af en dom om hemmelige jobklausuler, som Højesteret afsagde i torsdags.

Ønske om at ændre lovgivningen
Et flertal bestående af regeringen og Enhedslisten siger overfor Orientering i dag, at loven skal laves om, så domstolene fremover skal kunne dømme virksomheder, der indgår aftaler om såkaldt hemmelige jobklausuler til at betalte godtgørelse til de ansatte. Af dem mener bl.a. Nadeem Farooq, arbejdsmarkedsordfører fra Det Radikale Venstre, at det med afgørelsen er på tide at gå videre med sagen.

- Vi har noteres os Højesterets afgørelse, og det vi mener nu, det er at vi skal tage et skridt i retning af at få lavet loven om, så de ansatte får en godtgørelse, hvis de bliver omfattet af hemmelige jobklausuler, siger han til Orientering på P1. 

Bred enighed om ændring
Nadeem Farooq bakkes op af regerings støtteparti, Enhedslisten, der også er enig i, at der skal ske ændringer på området, så arbejdsgivere fremover skal kunne straffes økonomisk, hvis de gør brug af hemmelige jobklausuler.

- Vi vil have ændret lovgivningen sådan, at de her hemmelige klausuler medfører at folk kan få godtgørelse, siger Enhedslistens Per Clausen.

Han mener, at de hemmelige jobklausuler er med til at holde lønnen nede, og derfor skal virksomhederne betale, hvis de bruger klausulerne. 

- I dag bruger arbejdsgiveren de her konkurrenceklausuler til at forhindre folk i at søge et andet arbejde for at få en højere løn, så det er med til at holde lønnen nede for de ansatte. Man sikrer ved at ændre loven, at folk kan få en godtgørelse, så vedkommende får de penge man ellers ville gå glip af, siger han.