Krigsforbrydere skal stilles for retten. Eller skal de?

• Hør indslag   (11:59)

Den nye regering skriver i sit regeringsgrundlag, at den vil arbejde for, at Den Internationale Straffedomstol, ICC, bliver universelt anerkendt som organ til at retsforfølge personer, som har begået grove menneskerettighedskrænkelser.

Men den tidligere regerings bestræbelser på netop at opnå en mere universel anerkendelse for domstolen har paradoksalt nok været medvirkende til, at en række staters regeringsledere ikke kan retsforfølges.

Den danske regering var således sidste år med til at bane vej for, at blandt andre USA, Rusland, Kina og Israel har fået immunitet, så netop de slet ikke kan straffes for at gå til angreb militært på andre lande.

På samme vis støttede Danmark under forhandlingerne en meget restriktiv definition af, hvad der overhovedet skal betragtes som et angreb på et andet land. En definition, der er så snæver, at Tyskland mener, at end ikke Irak-krigen i Staffedomstolens forstand skal betragtes og kunne retsforfølges som en angrebskrig.

Den danske begrundelse for at støtte disse begrænsninger, var netop, at de kunne sikre en bredere opbakning - også fra lande som USA, Rusland, Kina og Israel, der slet ikke har tilsluttet sig ICC. Og dermed på længere sigt måske styrke domstolens virke.