Kinas vej fra åndelig frihed til økonomisk frihed
Orientering 17. oktober 2011 kl. 17:49
på
P1
På intet tidspunkt i Det nye Kinas historie siden 1949 har tanker og idéer fået lov at flyve så frit og så højt som i 1980'erne.
Efter revolutionen i 1949 var der 17 tankesnævre år, derpå fulgte Kulturrevolutionens 10 år med dramatisk tankekontrol og terror, og så kom de blomstrende 1980'ere.
Det overmodige letsind fik en brat afslutning i 1989, da magthaverne satte Folkets Befrielseshær ind mod omfattende demonstrationer for demokrati i det ganske land. Ligeså brat flyttede kineserne fokus fra tanken om åndelig frihed til økonomisk frihed.
Orienterings Mette Holm har mødt den fremtrædende kinesiske filosof Chen Jiaying, der i 1980'erne oversatte både Heideggers 'Væren og Tid' og Wittgensteins 'Filosofiske Undersøgelser' til kinesisk.
Den sproglige kim til disse bedrifter blev lagt under Kulturrevolutionen, da Chen tilbragte otte år i en arbejdsbrigade på den indre mongolske steppe.