Næsten fuldendt forbrydelse i en kommunal verden
Orientering 18. oktober 2011 kl. 16:33
på
P1
I en ny krimi med titlen "De Skamløse", begået af Ballerup Kommunes kommunaldirektør gennem mange år, Uffe Stormgaard, tages forholdet mellem embedsmænd og politikere op. Bogen viser hvordan embedsmænd kan svindle, hvis de vil.
Plottet i krimien "De Skamløse" er at en økonomichef i en kommune på Københavns Vestegn begår bedrageri for 10 mio. kroner. Et forsikringsselskab har brug for en byggegrund for at kunne flytte papirpenge fra et selskab til et andet. Vesterhøj Kommune har forkøbsret til grunden, men økonomidirektøren sørger for at kommunen opgiver forkøbsretten og får som tak for hjælpen de ti millioner under bordet.